Efteraarsvise(1903.)Gjøgen galed i Danmarks Lund,og Fjordene blaaned saa vide,Havren ringled i Middagsblund —da vaagned Gud Storm under Lide;sprang han over de rædde Straa:„Den Sommer mig varer saa længe;op at trille, I Bølger smaa,og rap jer, I blæsende Drenge!"Tog da Himlen sin Stormhat paa,og Norden begyndte at blæse;Havets Pande blev mørkegraa,og Næsset fik Skum om sin Næse.Aldrig saa jeg saa vild en Dans,de rødeste Roser de blegned;Gjøgen selv gik fra Sind og Sans,og Herreste Je, hvor det regned!Bonden vrider sin vaade Hat;han vender sit Hors under Bakke:„Var dog Rugen paa Stænget sat,og havde man Havren i Stakke!"— Ind ad Laage og ud ad Portjog Blæsten med Tuden og Plasken.Saa blev Skovenes Ligvers gjort,og saa gik en Sommer i Vasken.