Gunnar Wennerberg (1817–1901)

Wennerberg [’væn_ərbærj], Gunnar, svensk Digter (1817—1901), blev Student i Uppsala 1837, Lektor i Skara 1849, Statsraad 1870, Landshöfding 1875. Som Minister udrettede Wennerberg et stort Arbejde angaaende Løsningen af forskellige Undervisningsspørgsmaal; større Betydning fik han dog som Digter ved de stadig sungne Studentersange »Gluntarne«. Navnet hidrører fra, at en af de to første Fortolkere af Sangene havde Øgenavnet »Glunt«, der i øvrigt betyder Dreng, Yngling. I de 30 Sange, hvortil Wennerberg selv komponerede Melodierne, er givet et tilforladeligt, ofte meget realistisk Billede af 1840’ernes Studenterliv i Uppsala. Det er til disse Digte, Wennerberg’s Navn er knyttet, men desuden har han erhvervet sig Berømmelse ved sine fædrelandske og religiøse Hymner »Hör oss Svea«. »O Gud, som styrer folkens oden« m. fl., og ogsaa paa dette nye Omraade lykkedes det ham i Musik og Toner at gribe noget, som ogsaa Eftertiden har værdsat højt. 1919 stiftedes »Gunnar Wennerberg sällskapet« i Stockholm med det Formaal at udbrede Kendskabet til hans Kompositioner. Hans »Samlade skrifter« udkom i fire Bind (1881–85).

Signe Taube, »Gunnar Wennerberg Bref och minnen« [1—3, 1913—16]; S. Almquist, »Om Gunnar Wennerberg, hans tid och hans gärning« [1917].