Philip Sidney (1554–86)

Sidney, Philip, Sir, engelsk Statsmand og Digter, født 30. November 1554 i Penshurst i Kent, død 17. Oktober 1586 som Følge af et Saar, han fik i Slaget ved Zütphen. Han hørte til Englands fineste Adel, hans Fader var Guvernør i Wales og flere Gange Vicekonge i Irland, og hans Moder var en Søster til Jarlen af Leicester, Dronning Elisabeth’s Yndling. Efter at have gaaet i Skole i Shrewsbury studerede han 1568–71 i Oxford, men tog ikke nogen Grad. Aaret efter rejste han i Følge med et Gesandtskab til Paris, hvor han oplevede Bartholomæus-Natten, men selv var sikker i den engelske Gesandts Hus. I 3 Aar opholdt han sig paa Fastlandet og berejste Frankrig, Tyskland og Italien. Efter sin Hjemkomst blev han indført ved Hoffet og deltog i den berømte Fest paa Kenilworth. 1577, da han var godt 22 Aar gammel, blev han sendt som Gesandt til den tyske Kejser Rudolf II og gjorde et saadant Indtryk, at Vilhelm af Oranien senere omtalte ham som den største Statsmand, han havde kendt. 1580 trak han sig tilbage fra Hoffet til Wilton, hvor han boede hos sin Søster, Grevinden af Pembroke, og til hende skrev han sin berømte Hyrderoman Arcadia, der indførte den Art Digtning i den engelske Litteratur. Fra samme Tid skriver sig hans Apologie for Poetrie, først trykt 1595, i hvilken han forsvarer Poesien mod Puritanernes Angreb, men ogsaa viser sig som en ganske ensidig Beundrer af Oldtiden. 1591 udkom hans Astrophel and Stella, en Række Sonetter, rettede til en gift Dame, Penelope Rich, hvem han havde kendt længe før hendes Giftermaal, og hvem han her besynger som sin Elskede. Disse Sonetter bidrog i høj Grad til at fremkalde andre Samlinger af samme Slags og har bl. a. ogsaa haft Indflydelse paa Shakespeare’s Sonetter. 1584 giftede Sidney sig; men allerede Aaret efter gik han til Hæren i Flandern, og her fik han i Slaget ved Zütphen det Saar, der kort efter blev hans Død. Han stod for sin Samtids Bevidsthed som en Ridder uden Frygt og Dadel, og hans Død vakte Sorg over hele England, og omkring 200 Elegier saa Lyset i den Anledning. I sin Adonais anbringer Shelley ham blandt inheritors of unfulfilled renown.

Sidney’s Værker udkom 1725 i 3 Bd i London. Senere er Miscellaneous Works udgivet af Gray (Oxford 1829, ny Udg. 1893). Complete Works er udg. af Grosart (3 Bd, 1877). I English Reprints har Arber optrykt hans Apologie for Poetrie (1868).

Fox Boume, Memoir of Sir Ph. S. [1862 og en kortere Biografi 1891]; Lloyd, Life of Sir Ph. S. [1862]; J. A. Symonds, Sir Ph. S. [i Serien English Men of Letters, 1887] og i Jusserand’s English Novel in Ihe Time of Shakespeare [1890].