Samain [sa’mæ], Albert, fransk Digter, født 3. April 1858 i Lille, død 18. Oktober 1900 i Magnyles-Hameaux, kom ganske ung til Bankvæsenet og fik senere Ansættelse i Paris’ Undervisningsvæsen, Brystsyg, tungsindig og sværmerisk offentliggjorde han Digte i Mercure de France og vakte straks stor Opsigt med sin første Samling Au jardin de l’Infante (1893, ny forøget, af Akademiet prisbelønnet Udg. 1894 og 1897), efterfulgt af Aux flancs de vase (1898) samt de posthume Le chariot d’or (1901) og Contes (1902, Noveller). Fra først af paavirket af Poê og Baudelaire udmærker hans formfuldendte, rytmiske og musikalske Lyrik sig ved sin smeltende elegiske Stemningsfinhed og sin erotisk heftige Lidenskabelighed. Hans Œuvres udkom i 3 Bd 1913–14.
Litteratur:
L. Bocquet, Albert Samain [1905].
Sophus Michaëlis in Salmonsens konversationsleksikon, 2. udg., 1915–1930, Bd. XX, pp. 867–868.