Hans Mikkelsen Ravn (1610–63)

Ravn (Corvinus), Hans Mikkelsen, ca. 1610–63, Skolemand, Litterat. F. ca. 1610 paa Fævejle ved Grenaa, d. 10. Aug. 1663 i Ørslev, Vester Flakkebjerg Herred. Forældre: Forvalter (?) Mikkel Hansen (d. tidligst 1646) og N. N. (d. tidligst 1646). Gift 30. Juni

1650 i Slagelse med Karen Andersdatter Halland, d. 1665 (gift 2° 1664 med Sognepræst i Ørslev og Bjerre, Provst Niels Holgersen Olivarius, 1637–1711, gift 2° 1667 med Barbara Hansdatter Allesen), D. af Sognepræst i Lundforlund og Gerlev Anders Bjørnsen H. (d. 1644).

Skønt Jyde af Fødsel kom H. M. R. i Slagelse Skole, der var kendt for sine gode Sangere, og fik vel her lagt Grunden til sin Kærlighed til Musik. 1631–34 studerede han ved Universitetet og fik, efter at have absolveret teologisk Attestats og opnaaet den filosofiske Baccalaurgrad, Ansættelse som Hører ved Herlufsholm. I de fem-seks Aar, han var ved denne Skole, viste han sig at have sjældne pædagogiske Evner, saa betydelige, at han ni Aar efter sin Afgang fra Slagelse Skole ved sin store Velynder, Biskop Jesper Brochmands Mellemkomst 1640 kaldtes til dens Rektor. Han maatte derved opgive en planlagt Rejse til England og underkaste sig en Slags Skoleembedseksamen, som han bestod med særlig Udmærkelse. N. A. tog han Magistergraden. H. M. R.s Ledelse af Slagelse Skole maa have været forbilledlig for Tiden. En kortfattet dansk og latinsk Grammatik med et afsluttende Kapitel om Verselære »Brevia et facilia præcepta componendi pro incipientibus Slaglosianis«, udgivet anonymt 1644, viser en for den Tid uhøjtidelig Maade ved Rim og Remser at gøre Stoffet levende paa. En anden Afhandling, inspireret af hans praktiske pædagogiske Arbejde, »De scholis bene constituendis admonitio«, som 1649 indsendtes til de øverste Skolemyndigheder, bærer ogsaa Præg af at være skrevet af »en Mand, der i sund Betragtning af, hvad Skolens Opgave er, stod højt over sin Samtid«. — Varmt bankede H. M. R.s Hjerte for alt, som dansk var, Historien, Digtningen, Musikken, selve det danske Sprog. Denne Interesse havde han uden Tvivl faaet styrket ved sit Venskab med den i Vordingborg bosiddende, betydeligt ældre Anders Christensen Arreboe, som H. M. R. i sin Herlufsholmtid jævnlig omgikkes. Fra denne Tid stammer da ogsaa hans utrykte »Lingvæ Danicæ exercitatio« (1644), hvori han søger at skildre det danske Sprogs Udviklingshistorie. 1649 fik han trykt en Afhandling om dansk Verselære »Ex rhythmologia Danica msc. epitome brevissima«, der udfyldte Pladsen som Lærebog i Versedigtning efter Senrenæssancens Principper, som de, noget ufuldstændigt, tidligere var udviklet her hjemme af Peder Jensen Roskilde i dennes utrykte Prosodi, som H. M. R. kendte og benyttede. Endnu en Gang beskæftigede han sig med Digtningen i Danmark, da han 1661 foran Arreboes »Hexaëmeron« gav en rimet Oversigt over Digtningens Historie i Danmark.

Sit litterære Hovedværk udgav H. M. R. 1646, »Heptachordum Danicum«, en Lærebog i Musik, der tager Sigte paa Opøvelsen i samtlige musikteoretiske Discipliner. I et Forord, der behandler Musikkens Historie fra de ældste Tider, omtaler han særlig indgaaende de gamle danske Folkeviser, vore Salmer og de ældste Instrumenter. I Værkets Hoveddel udvikler han Musikteorien, som den et Aarhundrede før var formet af Italieneren Zarlino, giver talrige Kompositionseksempler og nogle Prøver paa gamle danske Melodier, alt ledsaget af letfattelige og udtømmende Forklaringer. I en afsluttende Del behandles Tonesystemets matematiske Forhold. H. M. R.s grundige og fortjenstfulde Værk fik stor Betydning for Musikundervisningen i Danmark og benyttedes flittigt som Kilde af Matthias Schacht til hans »Musicus Danicus«. Fra s. A. som »Heptachordum Danicum« eksisterer et Mindeskrift over Christine Reedtz, forfattet af H. M. R. Heri findes et Digt i Folkeviseversemaal, hvis Form og Indhold er paavirket af Visen om Hedebys Genganger. Den med- delte Melodi er muligvis en gammel Folkevisemelodi. 1652 blev H. M. R. af Rigsraad Niels Trolle kaldet til Sognepræst i Ørslev og Bjerre. Hvilke Studier han drev i disse sine sidste Aar, der blev formørket af Svenskekrigenes Hærgen, vides ikke.