Martialis, Marcus Valerius. romersk Digter, født i Bilbilis i Spanien omtrent 40 e. Kr., død omtrent 102. I sin Ungdom, kom han til Rom, hvor han tilbragte hele sit Liv, indtil han faa Aar før sin Død vendte tilbage til sin Hjemstavn. I Rom, levede han i smaa Kaar, stadig afhængig af de rige og mægtige Mænd, til hvem han for Udkommets Skyld sluttede sig som Klient. Han skrev en talrig Mængde Smaadigte, Epigrammer, aandrige og vittige, ofte satiriske, jævnlig i høj Grad slibrige og dertil fulde af Smiger over for hans Velyndere, særlig Kejser Domitian. De samledes efterhaanden i 15 Bøger, som endnu er opbevarede. De er udgivne af Gilbert (2. Udg. Leipzig 1896) og Lindsay (Oxford 1902) og med Kommentar af Friedländer (2 Bd, Leipzig 1886). Dansk Oversættelse ved Meisling (København 1832).
H.H.R. in Salmonsens konversationsleksikon, 2. udg., 1915–1930, Bd. XVI, pp. 692–693.