Ewald Christian von Kleist (1715–59)

Kleist, Ewald Christian v., tysk Digter, f. paa Godset Zeblin ved Köslin i Pommern 7. Marts 1715, d i Frankfurt a. d. O. 24. Aug. 1759. Han studerede i Königsberg og blev dansk Officer 1736, men reklameredes af Frederik II 1740, hvorpaa han indtraadte i den preuss. Armé. I Potsdam gjorde han Bekendtskab med Gleim og Ramler, der roste hans poetiske Forsøg, og i Schweiz, hvor han opholdt sig som Hverveofficer (1752—53), sluttede han Venskab med Bodmer og Gessner. Efter med Hæder at have deltaget i den 2. Schlesiske Krig avancerede han til Major (1757) og blev Direktør for et Lazaret i Leipzig, hvor han kom i Forbindelse med Lessing, af hvem han paavirkedes i dram. Retning, men hans eneste Forsøg paa dette Omraade, (Udkastet »Seneca«) var efter hans egen Mening mislykket. I Slaget ved Kunersdorf (1759) blev han haardt saaret liggende paa Valpladsen, udplyndret af Kosakker, og først Dagen efter transporteret til Frankfurt, hvor han døde af sine Saar. I hans Digte er især Naturskildringen frisk og opr. Han har ogsaa forsøgt sig i Fabelen, Idyllen og Hymnen.