C.A. Jensen (1782–1870)

Jensen, Christian Albrecht, 1792–1870, Portrætmaler. F. 26. Juni 1792 i Bredsted ved Husum, d. 13. Juli 1870 i Kbh. (Garn.), begr. sst. (Holmens). Forældre: Handskemager Boy J. (1764–1834) og Maria Magdalena Jessen (1758–1837). Gift 22. Maj 1823 i Haderslev med Catharina Lorenzen, f. 3. Nov. 1796 i Haderslev, d. 22. Nov. 1874 i Kbh. (Garn.), D. af Amtsforvalter, Justitsraad Thomas L. (1754–1834) og Martha Hiort (1770–1842).

J. viste allerede som Dreng Anlæg for Tegning og rejste i sit 19. Aar til Kbh. for at uddanne sig ved Kunstakademiet. 1814 vandt han den mindre Sølvmedaille. Samtidig med Akademiundervisningen søgte han Undervisning i Matematik og Landmaaling og bestod 1812 den kgl. Landmaalings Commissions Eksamen heri. En Retræte var hermed sikret, hvis Kunsten skuffede for haardt. Hans Lærer blev C. A. Lorentzen, baade paa Akademiet og privat. Mulighed for Valg af en anden Lærer fandtes egentlig ikke, da Lorentzen efter Abildgaards Død 1809 var eneste Professor i Malerkunsten. Hos ham lærte man sin Profession først og fremmest ved Kopiering efter anerkendte Mestre fra 17. og 18. Aarhundrede, fortrinsvis Nederlænderne, der i det stillestaaende Milieu havde bevaret deres Aktualitet. En Ven fandt J. i den norske Landskabsmaler J. C. Dahl, der gik paa Akademiet fra 1811, og hvis kunstneriske Udvikling paa en Maade er beslægtet med J.s, hvor forskellige deres Specialer end blev. Nye Impulser kom ikke til Akademiet i J.s Elevtid, idet hans økonomiske Forhold tvang ham til at rejse hjem til Bredsted i Maj 1816 og Eckersberg først vendte hjem fra sin store Rejse i Aug. s. A. 1817 lykkedes det J. at komme til Dresden over Berlin. Kopiering skaffede ham Udkommet og betydningsfuldt nok baade Akademiets og dets Præses’ Prins Christian Frederiks Bevaagenhed. Denne resulterede i en kgl. Rejseunderstøttelse, som muliggjorde videre Rejse over Wien, Venezia, Bologna, Firenze til Rom, hvortil han kom Nov. 1818, og hvor han blev til Nov. 1821. Af Venner traf han her J. C. Dahl og Billedhuggeren H. E. Freund. Portrætter af den sidste (Kunstmuseet, Fr.borg) og et tegnet Selvportræt (forhen Johan Hansens Samling) røber ved Dragt og Haarfagerhed Tilknytning til tyske Kunstnerkredse. Flittig Kopiering, fortrinsvis efter Raphael, blev Hovedbeskæftigelsen i Rom, men Portrætmaleriet tog dog det sidste Aar Fart. Slette Pengeforhold tvang J. modstræbende til Hjemrejse Efteraaret 1821. Han forsøgte nu at tjene sit Brød i Hamburg, men vendte tilbage til Kbh. hvor han blev agreeret ved Akademiet 1823 og optaget som Medlem 1824 paa Portrætterne af Kobberstikkeren J. F. Clemens og Statsminister Ove Malling. Virksomheden som Portrætmaler kom nu for Alvor i Gang, ikke mindst takket være Bestillinger fra Kongehuset, men da J. 1828 søgte at blive Professor ved Modelskolen efter Lorentzen, havde han den Skuffelse at blive vraget til Fordel for sin gode Ven H. E. Freund, tilmed efter at J. C. Dahl var blevet spurgt og havde givet Afslag. Den Betryggelse, som Professoratet kunde have givet, kom J. til at savne haardt, navnlig efterhaanden som hans Familie forøgedes i hastigt Tempo. Hele Resten af sit Liv var han nødsaget til at anstrenge sin Opfindsomhed for at fremskaffe de fornødne Indtægter. Leverancen til den historiske Portrætsamling paa Fr.borg baade af Kopier og Originaler, som han opnaaede fra 1833, blev efterhaanden det faste Punkt i hans usikre Økonomi. Selv dette blev dog truet af N. L. Høyens skarpe Kritik, der ikke alene gjaldt Ideen ved Samlingens Kompletering med Kopier, men lige saa meget J. som Kunstner. Fra Midten af 1820’erne til omkring 1840 er J. den førende Portrætmaler her hjemme med en efter Forholdene meget betydelig Produktion. Eckersberg konkurrerede han saaledes aldeles ud. Ikke tilfredsstillet af de hjemlige Muligheder søgte han ved bestandige Udenlandsrejser at skaffe sig nyt Klientel. Vi ved, at han 1830 var i Italien, bl. a. i Venezia, 1832 i Munchen, hvor han traf Wilh. Bendz og den norske Landskabsmaler Ths. Fearnley, og at han 1837 første Gang var i England. Resultatet af denne Englandstur har aabenbart været opmuntrende; allerede n. A. gentog han den, og skønt han for en stor Del malede sine Landsmænd derovre, lykkedes det ham ved Introduktion fra Arkæologen P. O. Brøndsted, et Rom-Bekendtskab, at faa Bestilling paa en Række Portrætter af engelske Videnskabsmænd. 1839 var han atter i England, denne Gang med en Anbefaling fra H. C. Ørsted, som satte ham i Forbindelse med adskillige Fysikere og Astronomer, en Bekendtskabskreds, som atter affødte Bestillingen af en Serie Astronom-Portrætter til det nye Observatorium Pulkovo ved St. Petersborg. Denne Bestilling medførte Rejser til Tyskland og Rusland 1840–41 og 1841–42, en Englandsrejse 1843 og atter et længere Ruslandsophold 1843–44. Naar hertil lægges adskillige Smaarejser og en Tur til Holland 1847 for at kopiere til Christian VIII., vil man forstaa, at J. har stridt bravt for sin Profession og for at holde sig oven Vande ved egen Kraft. Kritisk for ham blev Christian VIII.s Død 1848. Herved mistede han sin mest formaaende Støtte, men til alt Held opnaaede han n. A. en Stilling som Medhjælper ved Den kgl. Kobberstiksamling under J. M. Thiele, et Forhold, der endelig ordnedes 1850, og som vedvarede til J.s Død 1870. Denne Kovending hænger sammen med hans Samler-Interesse, der navnlig gjaldt Tegninger og Grafik, men ogsaa Malerier. 1868 solgte han 250 grafiske Blade til Kobberstiksamlingen, som paa Dødsboauktionen yderligere erhvervede baade Grafik og Tegninger, de sidste med straalende Kunstnernavne, som desværre i Tidens Løb har maattet slettes. Om den brogede Samlings Værdi er det vanskeligt at have nogen begrundet Mening. Auktionsprovenuet vidner dog maaske om overdreven Skepsis hos Samtiden, skønt Kvaliteten af de Tryk, der kom til Kobberstiksamlingen, navnlig en Serie Marcanton-Blade, unægtelig ikke røber et kritisk Syn. Foruden Grafik restaurerede J. ogsaa Malerier, navnlig efter at Den kgl. Malerisamlings Konservator, Landskabsmaleren J. P. Møller, var død 1854. Stillingen ved Malerisamlingen fik han ganske vist ikke — mod Høyens Mistillid kæmpede man forgæves —, men han opnaaede dog at faa som Opgave at restaurere en Del store Billeder, der opbevaredes i Fr.borg Slotskirke, et Arbejde, der dog, som næsten alle den temperamentsfulde Mands Forehavender, skaffede ham en Mængde Bryderier, til Dels af yderst pinlig Art. — Som Restaurator maa man, saa vidt det nu kan skønnes, slaa J. i Hartkorn med saa mange andre af denne farlige Videnskabs Dyrkere, der med de redeligste Hensigter har spredt Ødelæggelse om sig.

Var J.s ydre Tilværelse saaledes stærkt bevæget, fulgte han til Gengæld som Maler en Bane uden Svinkeærinder. Portrættet var hans eneste Omraade, naar undtages Kopieringen. Elev som han var af C. A. Lorentzen, er hans første Arbejder præget af dennes Farvesyn og dermed af det 18. Aarhundredes. Rejsen til Tyskland og Italien 1817–21 bragte ham i Berøring med tysk Kunst og fik ham til at gaa over til en køligere Kolorit, der efterhaanden nærmer sig Lokalfarven. Samtidig gennemførte han i stigende Grad en plastisk malerisk Behandling. I Rom fandt ogsaa den Overgang Sted, som var Tidens, fra Repræsentationsbilledet til det lille, ofte studieagtige, intime Portræt — en Arbejdsform, der viste sig at passe J. som Handske Haand. Efter nogen Vaklen mellem denne nye Form og en mere traditionel som i Medlemsstykkerne til Kunstakademiet af Clemens og Malling tager J.s Produktion Fart i det lille saa at sige borgerlige Format, der sikkert bidrog sit til at sikre ham Publikums Bevaagenhed. Den samtidige Kritik var ham derimod langtfra bevaagen. Vel havde man Blik for den slaaende Portrætlighed, han gerne opnaaede, men hans specielle brede Penselføring var Kritikkens Syndebuk. Som nævnt var Høyen ham en haard og udholdende Modstander, der til sidst fik Publikum paa sin Side. J.s stærkt aftagende Produktion i 50’erne forklares rimeligvis herved. Fra 1854 findes saaledes kun eet Portræt, Konsistorialraad A. C. Krogs (Kunstmuseet), og mellem dette og J.s sidste, Pastor Rudelbach fra 1858 (sst.), kendes intet Arbejde.

Efter Raadhusudstillingen 1901 og Udstillingen i Kunstforeningen 1922 har navnlig Karl Madsen gjort sit for at rehabilitere den i Mørket udstødte J. I samme Retning har nylig Sigurd Schultz virket ved sin fortjenstfulde, grundige Monografi. Arbejder af J. findes hl. a. paa Kunstmuseet, Hirschsprungske Samling, Glyptoteket og Fr.borg. — Tit. Professor 1835. — R. 1858. — Malede Selvportrætter 1815 (Fr.borg), ca. 1822 (Familieeje), 1836 (Kunstmuseet) og ca. 1843 (Fr.borg), tegnede 1820 og ca. 1821. Tegning af J. V. Gertner 1854 (Fr.borg). Maleri af J. Roed 1868 (Udstillingskomiteen paa Charlottenborg). Herme af H. E. Freund 1818, udført 1820 (Glyptoteket). Akvarel (1867), Tegninger og Raderinger af F. Griinwaldt. Tegning af W. Marstrand.