Gray, Thomas, engelsk Digter (1716–1771), gik i Skole i Eton og studerede senere i Cambridge, men forlod Universitetet uden at tage nogen Grad og gik sammen med sin Ven, Horace Walpole, paa Rejse gennem Frankrig og Italien. Efter sin Hjemkomst levede han næsten hele sit Liv i Cambridge, hvor han 1768 blev Professor i nyere Historie. Gray’s Digtning er ikke meget omfangsrig, men et betydningsfuldt Udtryk for Overgangen mellem Klassicisme og Romantik. Gray begyndte som en Beundrer og Efterligner af Dryden og endte med at oversætte Wallisiske og islandske Sagaer. Han er en af de første, der forstaar at paaskønne gotisk Arkitektur. Alpernes storslaaede Natur gjorde et dybt Indtryk paa ham, og hvor vidt forskellig hans Naturopfattelse er fra hans nærmeste Fortid eller endog Samtid, ser vi ved at sammenligne Brevene fra hans Skotlandsrejse med Samuel Johnson’s fra samme Egne, i hans Journal from the Lakes minder han endog til Tider om Wordsworth. Hans Elegy written in a Country Churchyard, offentliggjort 1751, er vel Tidens bedste og sikkert mest populære Digt; dets Indflydelse paa Samtiden var meget stor, og det fandt talrige Efterlignere og oversattes til flere Sprog. Hans Oder: Ode on a Distant Prospect of Eton College og Ode on Spring, Ode on Music har en artificiel retorisk Klang, hvorover allerede Samuel Johnson, der ikke kunde lide Gray, klager. Det samme gælder Progress of Poetry og The Bard. Hans samlede Værker er flere Gange udgivne, sidst af E. Gosse (4 Bd, London 1882).
Litteratur:
Life and letters ed. by W. Mason [1774]; Gosse, Th. G. [i Serien English Men of Letters [London 1884].
(T. L.). I. O. in Salmonsens konversationsleksikon, 2. udg., 1915–1930, Bd. X, p. 77.