Claus Fasting (1746–91)

Fasting, Claus (Frederik(sen)), 1746–91, Skribent. Født 29. Oktober 1746 i Bergen, død 24. December 1791 samme Sted, begravet samme Sted. Forældre: Sognepræst til Nykirken i Bergen Frederik Fasting (1718–69) og Gerhardine v. Gullich (1715–70). Ugift.

Fasting blev Student 1761 fra Bergen, tog næste Aar filosofisk og 1766 teologisk Eksamen. I et Par Aar dyrkede han litterære Studier i København, opholdt sig dernæst 1768–70 i Bergen, hvor han ernærede sig som Huslærer og spillede en Rolle i Byens musikalske Liv. 1770 bosatte han sig atter i København og levede her syv Aar som Informator og Litterat; en Tid var han desuden Sekretær i Tallotteriet og 1771–72 Volontør i Rentekammerets Arkivkontor. 1772 var han Medstifter af Det norske Selskab. Samme Aar konkurrerede han uden Held om en Pris for den bedste danske Originaltragedie med »Hermione« i fransk-klassisk Stil; Stykket blev aldrig opført, men gav, ligesom det prisbelønnede Arbejde J. N. Bruns »Zarine«, Wessel Stof til Parodien i »Kierlighed uden Strømper«. — Fasting kan være baade en fin Lyriker og en elegant Epigrammist, men som selvstændig Digter er hans Betydning ikke særlig stor; et af hans værdifuldeste poetiske Arbejder er den ypperlige Oversættelse af Wielands »Musarion« (1776), der i en sjælden Grad er kongenial med Originalen. Fastings vigtigste Indsats i den danske Litteratur er hans kritiske Forfatterskab. 1773 var han Medudgiver af »Kritisk Journal«, 1775–76 af »Kritisk Tilskuer« og leverede til begge Tidsskrifter en Mængde Anmeldelser. Som Kritiker udmærker han sig ved usædvanlig Indsigt og Upartiskhed. Takket være sin overordentlig vidtspændende, fine litterære og videnskabelige Dannelse var han fri for enhver Ensidighed. Al ægte Poesi havde i ham en forstaaende Beundrer, og samtidig var han i Besiddelse af en skarp kritisk Sans forenet med Vid og Ironi, som bl. a. fik Anvendelse under hans fortjenstfulde recenserende Udrensningsarbejde i Mængden af populærvidenskabelig Litteratur, som 1770’erne frembragte. Desuden øvede han en nyttig Gerning ved at henlede den dansk-norske Læseverdens Opmærksomhed paa værdifulde Frembringelser i den europæiske Litteratur. Som kritisk Journalist er Fastings Elev af den franske Oplysningsfilosofi; hans stilistiske Forbillede er nærmest Montesquieu.

1777 vendte Fasting tilbage til Bergen. Her udgav han 1778–81 Ugeskriftet »Provinzialblade« efter Sneedorffs og den engelske Spectator-Litteraturs Mønster; han viser sig heri som en fremragende Essayist og begejstret Voltairianer. »Provinzialbladene« fik, trods deres meget afvekslende Indhold, ikke Udbredelse blandt det store Publikum, men fandt saa meget desto større Paaskønnelse i en udvalgt Kreds, der forstod at vurdere dette stilistisk elegante Organ for fælleseuropæisk Aandskultur. Skønt det er den norske Litteratur, de tilhører, har de ogsaa haft stor Betydning i Danmark, hvor de for Pram blev Impulsen til »Minerva«, og for Rahbek stod som det uopnaaelige Forbillede. 1791 paabegyndte Fasting Udgivelsen af »Provinzial-Samlinger«, indeholdende større Artikler, men naaede kun at faa udgivet 1. Hæfte inden sin Død. — I de første Aar efter Tilbagekomsten til Fødebyen kæmpede Fasting, der ingen Stilling havde, med økonomiske Vanskeligheder, og hertil kom en Kærlighedshistorie, hvis ulykkelige Udgang 1782 gav ham et Knæk. Næste Aar blev han Viceraadmand og 1787 Raadmand i Bergen, hvorved hans Kaar forbedredes. Han roses som en fortrinlig Embedsmand, der navnlig i Egenskab af Politiaktor lagde stor social Forstaaelse for Dagen. Af samme Sindelag udsprang hans borgerlige Drama »Aktierne eller de Rige« om Pengemagten som Middel til Undertrykkelse; det opførtes 1788 i København, men gjorde ikke Lykke (trykt 1797). — Blandt Oplysningstidens Mænd staar Fasting som en særlig fornem og rig Personlighed, der i sig forener litterær Epikuræisme med demokratisk Humanitet, og hos hvem Fordomsfrihed og aandelig Modtagelighed paa lykkelig Maade var parret med kritisk Sans og klar, behersket Form. — 1837 udgav Lyder Sagen et Udvalg af Fastings Skrifter med en biografisk Indledning.

Ikke at forveksle med Fasting er Fætteren Claus Lydersen Fasting (1743- 1827), Klokker ved Domkirken i Bergen og Forfatter til det endnu brugbare Leksikon »Forsøg til en Fortegnelse over de udi Danmark og Norge fra Bogtrykkeriets Indførsel til 1789 Aars Udgang udkomne Danske Skrifter« (1793).