Johannes Falk (1768–1826)

Falk, Johannes Daniel, tysk Forforfatter, født i Danzig 28. Oktober 1768, død 14. Februar 1826. Han studerede Teologi i Halle, tog derpaa Ophold i Weimar og indlagde sig under den franske Okkupation 1806 saa store Fortjenester af den lille Stat, at Storhertug Karl August udnævnte ham til Legationsraad og sikrede ham en aarlig Pension. 1813 stiftede han »Gesellschaft der Freunde in der Not« til Støtte for forsømte og forældreløse Børn. Ved dette Selskabs 100 Aarsfest mindedes i Weimar Falk’s Livsværk. Som Forfatter af Satirer i gammeldags Form har han udgivet 7 Aargange (Weimar 1797–1803) af »Taschenbuch des Scherzes und der Satire«. I vore Dage kendes han især som Forfatter af det efter hans Død udgivne Skrift »Goethe aus näherem persönlichen Umgang dargestellt« (1832), der i den nyeste Tid er blevet udgivet paa ny. I den af hans Datter Rosalie Falk 1868 udgivne Bog »Johannes Falk, Erinnerungsblätter aus Briefen und Tagebücher« findes righoldige Bidrag til hans Livshistorie.