Emerson, Ralph Waldo, amerikansk Forfatter, født i Boston 25. Maj 1803, død i Concord 27. April 1882, hørte til en Slægt, der i flere Generationer havde været Præster. Faderen døde 1811, og hans Enke sad da tilbage med flere Børn under 10 Aar og uden synderlige Midler. Sammen med sine Brødre fik Emerson dog en fortrinlig Opdragelse og blev 1817 immatrikuleret ved Harvard Universitet. Efter at have afsluttet sine Studier drev han i nogle Aar Skolevirksomhed, men blev 1829 kaldet til Præst ved de unitariske Kirker i Boston; men allerede tre Aar senere opgav han sit Embede, fordi han ikke mente med god Samvittighed at kunne forrette Gudstjenesten og havnlig ikke uddele Alterens Sakramente. I sin Afskedsprædiken, der handler netop om dette og er den eneste af hans Prædikener, der findes optaget i hans Værker, siger han, at »den formelle Religions Dage er forbi«. Den religiøse Autoritets Kilde laa i Menneskets egen Sjæl, ikke i noget udenfor, og alle religiøse Formler blev da noget ganske ligegyldigt. Den intentive Fornuft er den højeste Autoritet, thi denne er en Influks af Guddommen i vor Sjæl, og fra den kastes alt Lys over Tingene, og vi forstaar, at vi er intet, men Lyset alt. I Sjælens højeste Øjeblikke og særlig i Samliv med Naturen føles denne Berøring mellem den enkelte Sjæl og det Absolutte (Guddommen), og da, siger Emerson, bliver jeg som et »gennemsigtigt Øjeæble. Jeg er intet; jeg ser alt; Strømmene fra den guddommelige Verdenssjæl gennemstrømmer mig, jeg er et Fnug af Gud«. Deraf Emerson’s stærke Hævdelse af Menneskets Ret og Pligt til fri Udfoldelse og hans sikre Tro paa Menneskenaturens uendelige Muligheder for at udvikle sig til det højeste. »Hægt din Vogn til en Stjerne« er en af hans Leveregler. Straks efter sin Embedsfratrædelse drog han paa en Rejse til Europa, hvor han i England besøgte Wordsworth, Coleridge, Landor og Carlyle, der blev hans nære Ven. Efter sin Hjemkomst slog han sig ned i den lille By Concord, hvor han levede Resten af sit Liv optaget af sin Virksomhed som filosofisk Forfatter og meget søgt Foredragsholder. Concord var Centret for den religiøs-humanitære Bevægelse i amerikanske Aandsliv, der kaldes »Transscendentalismen«, og som havde modtaget Impulser fra mange forskellige Sider, fra tysk Filosofi (Kant, Fichte, Schelling), fra fransk (Fourier), fra engelsk (Coleridge og Carlyle). Var Concord Bevægelsens Mekka, blev Emerson dens Profet, om han end forholdt sig noget skeptisk over for dens mest utopiske Udslag som Brook-Farmforsøget. En Tid var han sammen med Margaret Fuller Redaktør af Bevægelsens Tidsskrift The Dial (1840–44), der øvede betydelig Indflydelse og bidrog til at udvide og højne Amerikas aandelige Horisont. I Kampen mod Slaveriet gav Bevægelsen sin mest praktiske Indsats. I The Dial og senere i The Atlantic Monthly, der først udkom 1857 under Redaktion af J. R. Lowell, offentliggjorde Emerson en betydelig Del af sine Spekulationer over den menneskelige Natur. 1836 udkom hans første betydelige Arbejde Nature, som Carlyle kaldte »Grundlaget og Grundplanen, hvorpaa De kan bygge alt, hvad det er Dem givet at bygge af stort og sandt«. Derefter fulgte Man thinking og Literary Ethics (1838), The Method of Nature (1841), Man the Reformer (1844). 1848 holdt han i England en Række Foredrag bl. a. over Emnet: The Mind and Manners of the nineteenth Century. 1850 udkom Representative Men, 1856 English Traits — hans Oplevelse og Iagttagelse af den engelske Folkekarakter —, som Carlyle betegner som værd alle de Bøger, Ny-England havde skrevet om Moderlandet, 1860 The Conduct of Life, 1870 Society and Solitude, 1876 Letters and social Aims. Ind imellem udkom fire Samlinger Essays (1841, 44, 70, 71) og to Digtsamlinger Poems (1847) og May-Day and other Poems (1867). Emerson er langt fra at være nogen systematisk Tænker. Hans store Indflydelse skyldtes maaske mindre den Lære, han prædikede, end det Sind, hvori hans Tanker groede.
Udgaver:
Emerson’s Værker er udgivne i 2 Bind (London 1866, ny Udgave Boston 1870), i 5 Bind (Boston 18S2), i 11 Bind ved J. E. Cabot (London 1883–84), 1 Bind (London 1883) og 6 Bind ved John Morley (London og Edinburgh, 1883); Essays, 2 Bind, 1889; Poems, 1876 og 1881; 1884 ved J. E. Cabot og 1886 ved W. Lewin (i Serien The Canterbury Poets). Paa Dansk foreligger »Tale, holdt til de ældre teologiske Studerende ved Universitetet i Cambridge« (1856) og »Menneskehedens Repræsentanter« (1857), begge ved E. M. Thorsen.
Litteratur:
Cabot, A memoir of Ralph Waldo Emerson [2 Bd, 1887]; Conway, Emerson at home and abroad [Boston 1882, London 1883]; Cooke, Ralph Waldo Emerson: his Life, Writings and Philosophy [1882]; Garnett, Life of Ralph Waldo Emerson i Serien Great Writers [1888]; O. W. Holmes, Ralph Waldo Emerson [1885]; Ireland, In Memoriam Ralph Waldo Emerson; recollections of his visits to England [1882]; samme, Ralph Waldo Emerson, his Life, Genius and Writings [2. Udgave 1882]; Crozier, The Religion of the Future [1880, S. 105–56]; Stedman, Poets of America [1885, S. 133–79]).
I. O. in Salmonsens konversationsleksikon, 2. udg., 1915–1930, Bd. VII, pp. 161–162.
1803
Emerson født i Boston, Mass.
1806
Napoleon sejrer ved Jena.
1807
København bombarderes af englænderne.
1808
Christian VII død. Frederik VI (1768–1839) som har haft regeringsmagten siden 1784, udråbes til konge.
Danmark erklærer Sverige krig.
1812
Napoleon invaderer Rusland.
1813
Dansk statsbankerot og penge nedskrives med ⅙ af pålydende værdi.
1814
Danmark taber Norge som kommer ind under svensk herredømme.
1815
Napoleon taber slaget ved Waterloo.
1819
Landets første dampskib, Caledonia, indsættes mellem København og Kiel.