Thomas Clitau (c. 1695–1754)

Clitau, Thomas Christensen, 1694–1754, Forfatter, Søn af en Jordbruger, er født paa Bygholm ved Horsens og blev Student 1714 fra Odense Gymnasium. Efter et Ophold i Udlandet (o. 1727), især i Jena og Halle, informerede han i Kjøbenhavn i Lovkyndighed og levende Sprog og blev Regimentsavditør. Han var en flersidig begavet Mand: Jurist, Historiker, Poet, Musiker og sprogkyndig. Han talte og skrev de fleste nyere og begge de gamle Sprog og var ikke ubevandret i flere østerlandske, men synes at have manglet Evne eller Lejlighed til at koncentrere sine Studier. Hans «Overensstemmelse og Forskjel imellem den romerske og danske Ret» (1736) – den første Behandling af Romerretten paa Modersmaalet – og «Juridisk Examen ved Spørgsmaal og Svar» (1746) ere Haandbøger til Vejledning ved Examensstudiet. Sine fleste Digte – ogsaa i fremmede Sprog – samlede han 1738 i «Poetisk Tidsfordriv» og roser dem med vidtdreven Selvfølelse som prosodiske Modeller for unge Digtere. Deres flydende Sprog er ogsaa deres eneste Fortrin. Fra 1735 var han Medarbejder ved de «Lærde Tidender»; som deres Redaktør (o. 1740–48) har han Fortjeneste af at have indført den litterære Kritik i Dagspressen. Imod v. Havens og Høysgaards Retskrivningsreformer stod han som Forkæmper for det bestaaende («Journal over den grammatikalske og orthografiske Krig», 1742; «Commentarius kaldet Adde unum tribus», 1743). Da Tidenderne 1745 aabnede et Angreb paa Ries’ «Danske Spectator», svarede denne med et voldsomt Udfald, hvori C.’s Selvtilfredshed skarpt og vittig persifleredes. Den iltre C. svarede med en Stævning, men Højesteretsdommen (1747) gik ham imod. Forinden havde han dog faaet en litterær Oprejsning, i det han havde forfulgt Ries’ nye Ugeblad «Den politiske Tilskuer» med sine «Dubia», indtil Bladet maatte ophøre. 1748 blev han Notarius publicus i Bergen, hvor han døde ugift 9. Jan. 1754. I Manuskript efterlod han «Theatrum sapientiæ et stultitiæ humanæ sive historia philosophica». Sine Efterladenskaber testerede han til et Legat for en blind i Bergen. Hans kobberstukne Billede findes i hans Hovedværker.