Adolph Engelbert Boye (1784–1851)

Boye, Adolph Engelbert, 1784—1851, Forfatter. Adolph B. er ældste Søn af den frugtbare, i sin Tid velbekjendte Forfatter, Professor Johannes B. (se ndfr.) og Marie f. Reersløv, en Datter af kongelig Berider R. Slægten Boyes tidligere Forfædre vare turøske Sømænd. Adolph B. er født i Nakskov 11. Febr. 1784. Hans Fader gav ham og hans Broder, der døde som Adjunkt i Odense, en fri Opdragelse og opmuntrede deres Lyst til Søen ved at lade bygge til dem en større Halvdæksbaad, hvormed de togtede ud i de laalandske Farvande og endog foretoge sig en Rejse til Kjøbenhavn. Med en nakskovitisk Skipper gjorde Adolph i sine senere Drengeaar en Sommerrejse til Bergen. — Drengen læste meget i Faderens rige Bibliothek, og dennes store Begejstring for Shakspeare, der havde lagt sig for Dagen, da han, kun 21 Aar gammel, optraadte som hans første danske Oversætter, paavirkede Sønnen, som allerede i ung Alder var nøje kjendt med denne Digters Værker. Skjønt Drengen var flittig og pligtopfyldende, blev han dog paa Grund af sin mangesidige Beskæftigelse først 1805 Student fra sin Fødebys Skole. Næste Aar tog han Philologicum og i 1807 Philosophicum, hvorefter han studerede Lovkyndighed. I 1810 blev han Kopist og i 1813 Fuldmægtig i Finanskollegiet, 1816 ved Finansdeputationen, og i 1838 entledigedes han med Ventepenge fra denne Fuldmægtigpost. Han havde i en Del Aar beklædt Stillingen som Arkivar ved Finanserne og Revisor ved Fonden ad usus publicos, og nu indskrænkedes hans Embedsgjerning hertil. Ikke af Navn, men af Gavn var han tillige Privatsekretær hos Gehejmestatsminister Møsting omtrent lige til dennes Død i 1843. 23. Jan. 1812 ægtede han Anne Marie Holm, Datter af Skibskapitajn Jørgen H. og Sara Aslaksdatter og født paa Christianshavn 25. Maj 1783, † 26. Dec. 1849. B. døde i Kjøbenhavn 16. Nov. 1851.

Han var et skarpsindigt Hoved, og under et stille og roligt Ydre skjulte han en varm poetisk Følelse, dog med en afgjort Forkjærlighed for den komiske Poesi. Han var sund, ærlig, beskeden, i høj Grad uegennyttig og lige paalidelig som Forfatter og Menneske. I 1817 skildrer Provst Fr. Schmidt ham som «skallet, af et sygeligt Udseende», og J. M. Thiele siger om ham i 1821, at «han var en lille, bleg Mand, der trods sin Alder havde et drengeagtigt Udseende, blandet med lidt af en gammel Kones; af hans milde, men dog satiriske Øjne udsendtes der jævnlig skjæmtende Pile, som dog aldrig gjorde noget ondt, men morede, fordi de, med en vis Tørhed, rammede saa godt. Hans Tale var blandet med holbergske Replikker». — Da han var i en Alder af over 40 Aar, blev hans gamle Attraa for Søen saa levende, at han, uagtet sine smaa Kaar, anskaffede sig et Lystfartøj, forsynet med en rummelig Kahyt og alle Bekvemmeligheder; om Bord paa dette holdt han hver Sommer en Sømand og en Dreng, begge fra Fejø, og saa sejlede han mange Aar igjennem viden om i vore Farvande. Det var denne hans Tilbøjelighed til Søen, der paa Bakkehuset skaffede ham Tilnavnet «den navtiske». Han var en trofast, opofrende Ven af Rahbeks, var hyppig Gjæst paa Bakkehuset, og Rahbeks «Stine» bragte daglig paa Vejen til Kjøbenhavn Breve fra Kamma og fra Rahbek ind til B. paa Vesterbro; denne Korrespondance fik et saadant Omfang, at der foruden o. 100 Breve fra Fru Rahbek endnu existerer o. 1500 Billetter fra Rahbek, handlende væsentlig om Theatersager og litterært Nyt. B. var i Rahbeks sidste Levetid hans selvfornægtende og dog selvstændige litterære Medarbejder. Ikke faa af Bakkehuskredsen vare ogsaa hans Venner, saaledes f. Ex. Molbech, Carl Heger og senere Dr. phil. Pingel, men da navnlig Oehlenschläger, med hvis Fortrolighed og uforandrede Venskab han æredes og saaledes var blandt de faste Fredagsgjæster til Middag i hans Hus.

B.s to i det foregaaende berørte Hovedtilbøjeligheder: hans Begejstring for Sømandslivet og hans Kjærlighed til Holberg, hvilke han uforandret bevarede fra sin Ungdom til sit Livs Ende, og som begge vidnede baade om den Trofasthed, der var et levende Karaktertræk hos ham, og om hans ægte danske Sind, satte deres Mærker i hans litterære Produktion. Den første gav sig Udslag blandt andet deri, at han oversatte den russiske Verdensomsejler Krusensterns Rejse omkring Jorden (kun 1. Del udkom i de for Boghandelen saa trange Tider omkring 1818) og forudskikkede som Indledning en efter Georg Forster udarbejdet Afhandling om Sølivet, hvori han indflettede mange af sine egne Iagttagelser. Det var ogsaa denne Attraa, der bragte ham til at oversætte Coopers Roman «Lodsen» og Brudstykker af W. Scotts «Piraten». Senere skrev han flere søhistoriske Afhandlinger, f. Ex. Nelsons Levned til Riises «Arkiv for Historie og Geografi» og i F. C. Petersens «Tidsskrift for Litteratur og Kritik»: «Berigtigelser til en fejlagtig fortalt Begivenhed i den danske Søkrigshistorie under Kong Frederik IV», en Artikel, i hvilken han paa Grundlag af sit Kjendskab til Sejlads og Forskning af Skibsjournaler fra Krigen 1710, som han ejede, kom til det Resultat, at der under «Danebrogs» Brand i Kjøge Bugt 6. Okt. s. A. hverken var Tale om Fare for at sætte Ild paa den danske Flaade eller paa Kjøge By, men kun om at redde Skibet, hvilket ikke lykkedes for Huitfeldt.

Hans Interesse for Holberg, der vel allermest har knyttet hans Navn til Litteraturen, traadte først offentlig frem i en Epistel til Baggesen i Molbechs «Athene»; Anledningen var, at denne sidstnævnte Digter, trods al sin Beundring for den store Komiker, i en Afhandling om «Barselstuen» var fremkommen med den Ytring, at de holbergske Komedier burde «renskrives og renfejes». Baggesen ytrede selv Lyst til at udføre dette Stykke Arbejde; herved oprørtes B. og nedlagde den bestemteste Protest mod Forgribelse paa «den danske Skueplads», der var ham en Helligdom. I endnu en Epistel, der — ligesom den første — viste, at B. med Mesterskab havde erhvervet sig Holbergs Skrivemaade, satiriserede han over Baggesens Paastand, og den vittige Digter, der tidligere havde haft Latteren paa sin Side, fik nu vendt sine egne Vaaben imod sig selv. B.s hele Polemik gjorde stor Lykke, paa samme Tid som den svækkede Baggesens Avtoritet. De ovenomtalte Epistler udgav B. i 1815, sammen med nogle mindre væsentlige polemiske Smaastykker, som «Morskabsbog for alle og enhver eller Bidrag til et Kontrafej af den vidt berømte Kritik». — B.s litterære Syssel var herefter væsentlig knyttet til Holberg. Han skrev i «Athene» sine meget ansete «Fragmenter over Holberg», udgav i 1823 «Peder Paars» i den første ret kritiske Udgave, som nu forefindes i 5 Oplag, og besørgede for Rahbek Udgivelsen af Komedierne (1824—27); naar undtages de første Ark af «Den politiske Kandestøber», var Recensionen helt af B.; 7. Bind udgav han alene efter Rahbeks Død. B. fastslog ved dette Arbejde, at Udgaven af 1731 maatte ved Udgivelsen af de holbergske Komedier være den til Grund liggende som den sidste, hvorpaa Holberg bevislig havde lagt Haand. Man havde nemlig hidtil lige til Rahbeks «Udvalgte Skrifter» ladet sig nøje med at optrykke de saakaldte Høpfnerske Udgaver, i hvilke Rahbek nu havde indskrænket sig til at rette de meningsløse Steder, der efterhaanden havde indsneget sig i Texten. Denne sin Opfattelse fulgte B. ved sin Udgave af Komedierne i et Bind (1843) og selvfølgelig ved 2. Oplag deraf, under hvis Besørgelse han døde, saa hans Søn P. H. B. maatte fuldende Arbejdet. B. var egentlig den første, der begyndte med oplysende Anmærkninger til Holberg, hvoraf flere af dem til den omtalte Udgave ere af B. selv, medens baade Rahbek og navnlig Werlauff ere benyttede til andre. Holbergs «Fabler» udgav han med en Fortale 1832, «Holbergiana» (Smaaskrifter af og om Holberg, 3 Bind) 1832—35. I J. F. Schouws «Dansk Ugeskrift» har han i Forening med sin Søn P. H. B. skrevet «Mindesmærker om Holberg».

Af væsentlig Betydning var ogsaa B.s Optræden som Romantikkens Forkæmper mod Forstandspoesien, som Fremskridtsmanden over for det konservative, fra hvilket Standpunkt han forsvarede Oehlenschläger som den, i hvem det nye var koncentreret, og angreb Baggesen i dennes Kamp mod Oehlenschläger. Han kommer derved ogsaa senere i Kamp med Grundtvig, der delvis stiller sig paa Baggesens Side. Da Baggesen kritiserede Oehlenschlägers «Ludlams Hule», optraadte B. ogsaa her som hans grundige og indsigtsfulde Modstander, han paaviste mange Misligheder ved hans Kritik, men overvurderede tillige Oehlenschlägers med rette dadlede Værk. Gjentagne Gange deltog han i den omtalte Strid, i hvilken han optraadte under Navnene «Peter Wegner» (den danske Skuespiller, der i Holbergs egen Tid spillede Henrik), «Hans Mikkelsen» (Holbergs eget Psevdonym) og «Just Justesen» (Kritikeren hos Holberg).

I 1832 udgav B. Edvard Storms Digte, som han vilde have ledsaget med Storms Levned, udarbejdet til Dels efter Optegnelser af Storms Plejesøn Poul Rasmussen; men denne Plan kom aldrig til Udførelse. Samme Aar udgav han Wessels Digte i Forbindelse med en Afhandling om Wessels Levned og Skrifter. — Jonas Collin benyttede meget hans Smag og Indsigt til Omarbejdelse af dramatiske Arbejder, og han oversatte saaledes for det kgl. Theater flere af Shakspeares Arbejder, blandt andre «Kjøbmanden i Venedig», der udkom under Rahbeks Navn, men i Virkeligheden kun for de første Blades Vedkommende er hans Værk. End videre har han oversat forskjellige Noveller, Afhandlinger og Digte fra Tysk, Engelsk og Svensk («Frithiofs Saga» og «Axel»). I talrige Tidsskrifter og Blade har han skrevet Artikler af kritisk, historisk, biografisk og æsthetisk Indhold; han var saaledes en flittig Medarbejder ved Riises «Arkiv for Historie og Geografi». I 1840 udgav han «Dansk Parnas», en Samling af ældre og nyere danske Digte. Han var litterær Exekutor i Rahbeks Bo og udgav efter dennes Død (1831) «Samling af Skrifter til Erindring om Knud L. Rahbek og Karen Margrethe Heger», hvortil han selv leverede Afhandlingen «Om Rahbeks Skrifter». Hvad hans journalistiske Virksomhed angaar, er der Grund til at fremhæve, at han fra 1822—25 var Redaktør af Ugeskriftet «Nyt Aftenblad», der senere spaltede sig i «Kjøbenhavnsposten» under Liunge (samt i Begyndelsen Ove Thomsen) og «Den flyvende Post» under J. L. Heiberg. — I Udlandets Litteratur har han fra 1816—36 optraadt som Korrespondent til «Morgenblatt für gebildete Stände» og «Blätter für litterar. Unterhaltung» og leveret de danske Artikler til «Konversationslexikon der neuesten Zeit und Litteratur»; i Brockhaus’ Konversationslexikon har han skrevet alt, der angaar dansk Litteratur og Historie, indtil 8. eller 9. Oplag. Hans Portræt findes i P. Hansens «Illustreret Litteraturhistorie» II, 353.

Erslew, Forf. Lex. J. M. Thiele, Erindringer fra Bakkehuset. Provst Fr. Schmidts Dagbøger. Oehlenschlägers Erindringer. A. Baggesen, Jens Baggesens Biographie. Kr. Arentzen, Baggesen og Oehlenschläger.