Ditlev Blunck (1798–1853)

Blunck, Ditlev Conrad, 1799–1853, Maler. B. blev født i Grevskabet Rantzau-Breitenburg ved Itzeho i Holsten 22. Juni 1799 og besøgte Kunstakademiet i Kjøbenhavn 1814–27, medens han samtidig nød C. V. Eckersbergs Vejledning. Hans først udstillede Arbejde, «Christian IV’s Syn paa Rothenburg» (1823), blev kjøbt til den kgl. Malerisamling. Efter at han i 1827 havde vundet den store Guldmedaille for «Elias opvækker Enkens Søn», fik han Akademiets store Stipendium fra 1829, men afrejste allerede Aaret før til Italien. Et der fra hjemsendt Arbejde, «Ezechiels Syn» (1832), kjøbtes ligeledes til den kgl. Malerisamling. Det tør regnes for hans bedste Arbejde i danske Samlinger. Han kom først tilbage til Kjøbenhavn i 1838 og blev om Efteraaret agreeret ved Akademiet paa «Noah, som i Arken modtager Duen med Oljebladet» (Thorvaldsens Musæum). Inden han havde gjort Medlemsstykke, forlod han Kjøbenhavn, vistnok senest i 1844, og sluttede sig senere til det slesvig-holstenske Oprør, men solgte dog endnu Billeder i Danmark, «Livet, en Allegori» til Grev Moltke-Hvitfeldt i 1845, «De fire Menneskealdre» til Christian VIII i 1846 (nu i Saml. paa Kronborg); men disse Billeder vise, trods en flittig Udførelse og en vis Renhed i Farven, dog en bestemt Tilbagegang. Om end med Afbrydelser levede han i Wien, indtil han nogle Aar før sin Død tog til Hamborg, hvor han udstillede, foruden nogle Portrætter, «en stor Lejrscene» fra Oprørskrigen. Ramt af et Slagtilfælde styrtede han død om foran sit Staifeli 7. Jan. 1853.