Kalliope
→
Dichter
→
Ambrosius Stub
→
Gedichtanfänge
Ambrosius Stub
(1705–58)
Werke
Gedichttitel
Gedichtanfänge
Verweise
Biografie
Søg
Alle Gedichte von Ambrosius Stub auf Kalliope, alphabetisch nach der ersten Zeile des Textes geordnet. Die Liste kann verwendet werden, um ein Gedicht zu finden, wenn der Titel unbekannt ist.
A
Af Fire var ingen den anden uliig
Af Tre er den eene den anden ey liig
B
Bedrøvet Verdens Glæde!
Begierlighed, saa bøi dit Knæ
Bestandighed er rar
D
Da Mangel har forvoldt, Clienten ey betaler
Den kiedsom Vinter gik sin Gang
Din Qvindes Skiærs-Ild var dit Helved alle Dage
Du deylig Rosen-Knop!
Du lille Ande-Noer!
E
Efter Ærter
Endog til Brude-Seng er Middel-Veien sikker
En fremmed Medicus, i Lægekunsten øvet
En Röver og til Paradiis
Er Daasen ikke rar og Net
Er mit Hiem end ey saa nær
Er nogen? Jeg er glæderiig
Et varigt Vel er dog engang at finde
Eya! hvor Synden trykker
Ey saa hvi tripper du saa fast?
F
Fødes. Græde. Svøbes. Ammes
Før din hellig Lyst blev syndig
G
Gak bort, Nord-Vest!
Gak Læser, og betragt din egen Død og Grav
Gid den faae Skam der slaaer i Dag
Giv Sag og Sögsmaal, naar du vil
Græm dig aldrig, thi det svier
H
Her bragte Tiden en Pocal
Her er jo Fred?
Her findes Hierter nok, her findes 10 for eet
Her holdes Vare fal paa gammel ærlig Viis
Her slaaer jeg ald min Sorg reent hen i Veyr og Vind
Hierte Ven! vi ere lige
Hin Samson slog til Lands en Løve, som var bister
Hvad regner Naturens Ransagere op
Hvad render I Verdens Olympiske Giekke
Hvad vindes ved Verdens vidtløftige Hav?
Hver Time er forgyldt, og Viiseren tillige
Hvi har min Moder giftet sig?
Høye Gud! vor Fald desværre
Haab ikkuns! Haab kuns! bekymrede Hierte
I
I Dyder bandt min Siæl
I hvad min Talsmand leed
J
Jeg er et Hoved uden Krop
Jeg er fornøyet med min Gud
Jeg har kun Dyden kiær
Jeg laver tynd Caffe
Jeg lever jevnt fornøyet foruden store Ting
Jeg lever vel tilfreds
Jeg seer dit Konstverk, store Gud
Jeg staar paa mine Fødder
Jesu Kors kand eene blive
K
Kongen opnaae Sneehviid Alder!
L
Lyksalig endte Dag! min Frelser endte sine Dage
M
Man har for nylig hørt Kanoners hule Torden
Medgangs Ven har lært at smiile
Min Brude-Seng blev Gravens Muld
Min eene kiære! skal end vore Samling ikke skee
Min Kone findes her nedlagt til Jord og Muld
N
Nei, den Ræson var syg, der knæler strax og falder
Nærværende Anton og Anna, hans Brud
Nærværende Anton og Anna hans Bruud
O
O! du dybe Fald og Vaade!
O! höye Raab, hvis lige aldrig hörtes
Op af Synden
Oprigtighed, min Fryd
Oprigtig Herrens Frygt foruden Svig og Sminke
O rige Nøisomhed!
O Tvilling-Rigets Födsels-Dag!
P
Prent selv Immanuel
R
Rare Printz! to Rigers Glæde!
Reen Handel og Vandel florere i Landet
S
Seer det end for dig dunkelt ud
Seer jeg Naadens Frelsermand
See, Skiønhed er en Skat
Skal Dahlens Lillie af Foragt
Skal Skaalen tømmes ret
Som en nøysom jeg foragter
Spring, Hierte! spring forbi de Døre
Saa er vor Liv som Høe, vor Glæde lig en Skygge
Saa sortnes vort Levnets den bliideste Dag
Saa stiger dyb Forstand til norske Klippers Toppe
T
Tillad, beømte Mand, da mig din Svaghed ikke
Tjen ærlig, vel og tro
Trofasthed er den Dyd, jeg søger
U
Uskyldig Tidsfordriv jeg har
V
Ved Vinen den klare
Vel an, endskiönt jeg skal
Vel dig din Sag er god
Vel født er vel en Trøst
Verden er et Flyve-Sand
Vi har alle den samme Troe
Vore Dage
Vor Neubergs Bryst