Aage Berntsen (1885–1952)

Alle Gedichte von Aage Berntsen auf Kalliope, alphabetisch nach der ersten Zeile des Textes geordnet. Die Liste kann verwendet werden, um ein Gedicht zu finden, wenn der Titel unbekannt ist.

A

Aftenens Skyer slettes

Alle Fugle synge

Aa, lad mig græde ud i Dine Arme

B

Bag Hyacinther summer sløvt

C

Circus Birbam, Circus Birbam!

D

Dagen var graa, og den sildige Skumring er graa

Da Gildet begyndte, Du sejlede ud

De bygged’ dig et Bedehus

De fede Kastanieknopper

De folded den dødes Hænder

De hvide Birketræer sitre kuldskært

De høje Vinduer var dækket til

Den gode gamle Glæde

Den kølige Efteraarsdag

Den lyse Nat, den lyse Nat er inde

Den sene Dag er uden Glans

Den vældige Konge taled

Der staar en frønnet Pæl

Der staar en Mand i min Stue

Der staar et Skelet i min Stue

Der var en Gang i denne Stad

De store Træ’r har suget Nattens Mørke ind

De svære Skyer krummer sig

Det bliver saa koldt om mit Hjærte

Det bryder og sukker derude

Det er mig tidt, som kom min Sjæl fra andre Kloder

Det er som jeg svømmed alene

Det er saa underligt

Det kolde, gustne Morgenlys

Det skumrer langsomt i den rige Stue

Det var en sølvgraa Morgen i Oktober

Det var kun onde Drømme

Det vaade Nattesus

Dina, min sorte Husarhest

Dit Blik med høflig Kulde

Du er mit lystige Foraar

Du luder tungt Dit skønne Broncehoved

Du læner Dig let til min Skulder

Du sidder i den anden Stue

Du sover i Skyggen af Ahorn

Du staar foran mig

Du svang vor store Frokostkurv

Du sænker Dit Hoved

Du søger mine Læber

Du vandrer frem i Foraarsaftnens vaade Skumring

E

En dejlig Sommermorgen

En rødkjolet Rytter

Er det kun i Festens Timer

F

Flammerne buldre i Kakkelovnen

G

Glasklart er det dybe Vand

H

Hendes Røst var Fugles Klagen

Her paa disse Fliser

Hun er lille og styg —

Hvem pusler ved Din Laas

Hvis tusind Taarers Væld kan tvætte Sjælen ren, da er jeg ren

Høstens kaade Vinde

I

I denne Aften har jeg set Din Sjæl

I denne gode Aften

I gamle fynske Bønder

I Havestuen sidder

I Konsulindens Kabinet

Intet Sus af Vinde

I Paradisets Have

I Raadhushallens havblaa Skumring staar Du

K

Kender Du det at cykle

Kidmeon synger for Kong Salomon

L

Langs Stadens Mur

Langt ind i Skoven

Lille Pige, Din røde Mund

Læg Din Haand imod mit Hjærte

M

Med hævet Hoved gaar jeg rundt paa Jorden

Med Haaret fuldt af Roser

Min lille Elskede

Min Ungdom var et vældigt Træ —

Min Vugge stod i TURKESTAN

N

Nu dufter Hylden i Aftenfred

Nu er Du saa stille, mit Hjærte

Nu hælder vi for sidste Gang

Nu tier det gamle Orgel

Nu vil jeg hæve min Røst

Naar jeg er død, da skal I ikke græde

O

Og Døden red over Syvbjørnebroen

Oktobersolen lyser svagt, sørgmodigt

P

Paa Kirkegaarden gik jeg

R

Regnen knuses mod det røde Tag

S

Se, Regnen er hørt op — som gennem Taarer

Som en græsgrøn Plet, naar Sneen maa tø

Sommeraftenens Skygge

Store tunge Aftenskyer

Staar jeg nu i Jordans Flod

Saa tidt jeg hører de buldrende Trommer

T

To levende Fnug

Tubalkain træder den stønnende Bælg

V

Vi avles af den blinde Drift

Vi er som Børn, der vandred vild

Vi er tre unge Piger

Vi havde siddet paa den gamle Knejpe

Vinden jager den blygraa Sky

Vi sidder alle om det store Bord

Vaaren er kommet saa stærk i Aar

Æ

Æbletræerne stod i Blomst