Her kommer de og viser mig
de hvide Vintergækker.
Så ved jeg, hvor det pipper
med Grønt i alle Hækker.
Og Stæren er der udenfor,
den fløjter og den snakker.
Så ved jeg godt, hvor Solen
er lun bag Hegn og Bakker.
Stundom kan et Øjeblik
jeg synes, at jeg kender
den våde Muld med Foden
og Græs med mine Hænder.
Et Øjeblik — så véd jeg strax,
at jeg er syg og inde,
berøvet Luft og Solskin
og Jord og friske Vinde.
Jeg gør mig kold, jeg gør mig hård.
Jeg véd det jo så vel:
Begyndte jeg at græde,
så græd jeg mig ihjel.