Du følger Høgenes høje Sving;
klart risler Kilderne rundt omkring.
På Skrænten fandt du de første små
Skovmærkestængler — og lod dem stå.
Du lytter efter hint Lærke-Spil:
„De gik ad den grønne Rugmark til.“
Ak, Fugle synger, og Fugle tier.
Græsset gror i de gamle Stier.
Dær gik din Farfar vel engang,
mens Vårsolen varmed, og Lærkerne sang.
Og når du sætter dig sélv til Hvile,
så går din Søn sine grønne Mile.
Og har du Hjærte for Sol og Jord,
så glæd dig over at Græsset gror.
Skynd dig tilbage og pluk de små
Skovmærkestængler, du før lod stå.
Hold dem i Hånden, drik du glad
den friske Duft af hvert grønt lille Blad.
Et flygtigt Pust af den evige Vår —
hvad vandt du mer vel i tusend År?