Din Sorg har Du hængt over Nymånens Horn:
Grønt blinkende bølger det groende Korn,
i det Blå sejler drivhvide Skyer.
Blød Vellugt blæser af blomstrende Hegn,
og Hækkerne svulmer af Majnats-Regn
om de stråtakte Huse og Byer.
Og Kejserkronernes Klokker hænger
i stille Fest ved de hvide Længer,
og Duen kurrer, og Gøgen kukker
i Hestehaver og Indelukker.
Gøgen kukker og kukker.
Frisk lyser, mildt køler det kuplede Hvælv,
og du sukker befriet. Du føler selv,
at det er af Forår, du sukker.