Du solklart blændende, du varmeskælvende,
du tusendblomstrende, du duftombølgede,
du mægtige Midsommerdag, du rige,
du som indhyller mig i Lykkes Herlighed,
og kongekroner mig i Kraft tillige:
O du min Manddoms stolte Kærlighed!
Om du har Timer, hvor af tungt fremdragende
blåsorte Uvejrsskyer Lyset sluges,
mens ængsteligt mit Hjerte sammenknuges
og truende omlynet skriger klagende
eller forstummer under Tordenbragene —
Du solvarmt elskende, du luehjertede,
hvor kan du tro, jeg derfor vilde vredes,
om end en Hagelbyge slog og smertede?
En rigtig Sommer er ej anderledes.
1902