Jeg elsker dig, og ønsker jeg var rig —
kun for at bringe
dig de brede Ringe
og kysse knælende din Kjortelflig.
Da vilde smilende du løfte Foden
og skubbe til den gyldne Dynge.
Ring efter Ring mod Klippen vilde synge
og slukkes som en Gnist kun, dybt i Floden.
Jeg kysser knælende din Kjortelflig —
Hør, hvor det klinger!
Gylden Sang jeg bringer,
og den som elsker, han er altid rig.
Men se, du løfter Foden:
Mit Hjertes Bøn, som jeg har bragt dig bange,
alle de længselstunge gyldne Sange,
dem støder smilende du ned i Floden.