Natten sin blaahvide Kjortel op
med skinnende Sølvbaand hefter.
Jeg sidder alene paa grønne Vold
og længes, — véd du hvorefter?
Efter at have min Kærest her,
siddende ved m in Side,
og for hendes Fødder i Græsset ned
at lade mig sagte glide, —
Hælde mit Hoved mod hendes Knæ,
den legende Haand at fange,
føre den blidelig til min Mund
og kysse den hundred Gange.