Antologier

Baltias Thermopyle! som byder

Trods til Havdespotens truende Trident,

Ja! dit gamle Flag du har erkiændt,

Baand og Skiændsel det som du forskyder.

Han kommer, Seiervinderen, den kiække,

Han, hvis forvovne Færd Abukir saae,

Stolt vil han tvinge Norden Love paa;

Talløse Flag den vaade Slette dække.

Han Bølgen har i Magt, ham Vinden lyde maae,

Hans Stavne vil Neptun forgiæves brække,

See Lykken styrende ved Roret staae!

Saa lyde overmodig Brittes Ord:

"Du modstaaer Havenes Monark, o Nord!

"Skiælv! Tordnen brager! Lynet hænger reede!

"Snart, Sundets skiønne Dronning! Vandreren

"Forgiæves paa din Kyst om dine Spor skal lede.

"Jeg paa hver fangen Stavn skal Flammer sprede,

"De stolte Slottes Pragt i Gruus skal smulre hen."

Men ikke skiælve de paa tordenvæbnet Bredde;

Vor kiække Fredrik, og de kiække danske Mænd.

For Danmarks Ret at døe, om ei at seire, reede

Sin kiække Phalanx Fischer leder hen,

Ukuet Lassen, kiække Thura, du

Som falder, da du Mord og Ild udspreder.

Sveeg paa bloddækket Bred uvisse Seir end Eder;

Af Britten længe dog I kommes vil ihu.

Vort Nord opvakt ved Eders Helteaand

Vil stolt forskyde Brittens Skiændselsbaand.

O! dyrebare sørgelige Skygger;

Ei spildte vare Eders Heltedaad;

Ved sines Liig see Nelsons heedske Graad;

Forgiæves, Baltia! din Formuur Britten rykker

Med liigbedækkede forknuste Vrag.

Men end er det ei nok! snart komme Hævnens Dag!

O Sund! som os hans blinde Hovmod viiste,

O snart hans Undergang os viis!

Snart tordnende oplad umættelige Kiste!

Thermopyle bliv snart vort Salamis.