De poetiske breve, 3. bog, 24
Til Italien
Til Italien
Hil dig, Guds elskede land, mellem alle det helligste, hil dig!
Land, for de gode til værn, for de frække til bævende rædsel,
Land, ærværdigst blandt alle navnkundige riger til hobe,
Frodigst af alle paa jorden, saa dejligt som intet i verden,
Favnet af havenes tvende, med bjærge, saa herlige smykket,
Baade for lov og for vaaben en ærefrygtbydende hjemstavn,
Musernes hellige bolig med rigdom paa guld og paa helte,
Land, til hvis straalende hæder naturen og kunsten har virket,
Stræbende skulder ved skulder, og gjort dig til lærer for verden!
Længselsfuld atter til dig efter tider saa lange jeg drager;
Her vil for stedse jeg bygge: Du sikkert den mødige vandrer
Skænker et fredeligt ly; naar i døden den kolde jeg blegner,
Hvad jeg har nødig af muld til mit legem, du sikkert mig yder.
Skyerne ryggen jeg vender, men solglans møder mit øje,
Luftninger blide sig hæver og vifter omkring mig til velkomst;
Grant jeg mit fædreland skuer, og jublende lyder min hilsen:
Hil dig, min dejlige moder, du dronning blandt landene, hil dig!