Naar mellem andre kvinder Amor viser
Sig af og til paa hendes skønne aasyn,
Saa meget øges da min elskovshigen,
Som hver og én for hendes skønhed blegner.
Jeg signer stedet, signer tid og time,
Da jeg saa højt mod mine øjne skued,
Og siger: Tak du er til visse skyldig,
Min sjæl, som fandtes slig en ære værdig.
Fra hende kommer kærlighedens tanke,
Der fører dig til alle Goders tinde,
Naar mængdens higen du kun lidet agter;
Fra hende kommer ædel, frejdig stræben,
Som dig den rette vej til Himlen viser:
Alt nu mig dette haab med stolthed fylder.