Sjette Sang
Ihjelslagne, uden Aflad.
Ihjelslagne, uden Aflad.
Naar Tærningbordet Spillerne forlade,
Staaer han, der tabte, sorrigfuld tilbage,
Slaaer om igien, og bliver klog af Skade.
Men med den Anden alle Folk nu drage,
En foran gaaer, En bagfra ved ham rører,
En Tredie ham fra Siden volder Plage.
Alt mens han gaaer, han En og Anden hører,
Den, som han rækker Haand, lader ham fare,
Og paa slig Viis han Trængslen fra sig fører.
Saadan gik jeg i denne tætte Skare,
Mit Ansigt hist og her jeg mod dem vendte,
Og gav dem Løfter til vi borte vare.
Som Ghin’ di Taccos vilde Haand nedstrakte,
Marzuccos ædle Kraft for Dagen bragte.
Hiin Siæl, som kun ved Avind af en Fiende
Fra Legemet blev skilt, ei ved sin Brøde:
Brabanterinden, vogte sig paa Jorde,
At ei blandt værre Flok hun stænges inde.
Da løs fra disse Skygger jeg mig giorde,
Der bad om Andres Bøn for deres Møie,
At mere snart de hellige maae vorde,
Mæled jeg: O, mit Lys, jeg mindes nøie,
At ingen Bøn kan Himlens Villie bøie;
Og netop dette Siælene forlange.
Mon dine Ord da dunkelt for mig ligge,
Hvad heller skuffer Haabet her de Mange?
Han svared: "Dem bedrager Haabet ikke,
Og hvad jeg skrev, er klart; det vil du finde,
Naar du betragter Alt med sunde Blikke.
Naar Kiærlighedens Ild med eet udretter
Det, som er paalagt dem, der boe herinde.
Men paa det Sted, hvor jeg hiint Ord indfletter,
Er Bønnen skilt fra Gud og Himlens Lande,
Og slig en Bøn ei nogen Skyld udsletter.
Dog ved saa dyb en Tvivl skal du ei stande,
Før hun det byder og dig Kraft forlener,
Som Lys er mellem Aanden og det Sande.
Hist skal du selv see hende saligt smile,
Hvor dette Field med Skyen sig forener."
Og jeg: O gode Fører! lad os ile!
See, Bierget alt sin Skygge om os sænker,
Jeg trættes ei, som før, og vil ei hvile.
"Med Dagen vil vi gaae, saalangt den skienker
Os Vandringstid," min Mesters Tale lyder;
"Men Tingen er ei saadan, som du tænker.
Forinden du deroppe staaer, udgyder
Den Sol igien sit Lys, som nu maa vige
Saa dybt, at Straalen ikke meer du bryder.
Men see hiin Siæl, som, skilt fra sine Lige,
Staaer eensom og betragter os saa nøie;
Den bedste Vei vil han os sikkert sige."
Vi nærmed os Lombarder-Siæl, du høie!
Hvor haanligstolt stod du paa Klippens Veie,
Langsomt, alvorligt rørende dit Øie!
Han mæled Intet, men lod Blikket dreie
Sig efter os, imens vi fremad skrede,
En Løve liig, der hviler paa sit Leie.
Dog treen Virgil hen til ham, for at bede
Ham vise, hvor de bedste Veie førte;
Men Aanden svared ei, han fordred Rede
Kun for vort Liv, og til hvad Land vi hørte.
"Mantua" sagde Skialden; og den Anden,
Hiin i sig selv nedsænkte Aand, sig rørte
Flux fra sit Stade da paa Klipperanden:
"O Mantuaner! fra dit Land jeg stammer,
Vee dig Italia, Trælkvind, Huus for Jammer!
Skib uden Styrismand i Storme svære!
Ei Landes Dronning, men et Skisgekammer!
Hiin ædle Siæl saae jeg saa villig være,
Blot ved sit Hiemlands søde Navn forsande,
Til hist paastand dets Borger høit at ære:
Men ingen Levende i dine Lande
Er uden Krig; hinanden søndergnave
De, som bag samme Muur og Grave stande.
Søg, du Elendige! langsmed dine Have,
Sku dig i Hiertet ind, om nogen Slette
Du finde kan, som nyder Fredens Gave!
Naar du den tomme Saddel kun skal bære?
Ja, mindre var din Skiændsel uden dette!
O Folk! du, som gudfrygtigt skulde være,
Og lade Cæsar frit i Sadlen ride,
Hvis ret du fatted Herrens Bud og Lære!
Hvor vildt er Dyret bleven fra de Tide
Du rørte Tømmen først med dine Hænder,
Fordi det ei fik Sporen i sin Side!
O Tydsklands Albert! du, som feig bortvender
Dig fra den vilde Gangers Saddelbomme,
Ned paa dit Blod, og uhørt skal du bøde,
Til Skræk for ham, der efter dig skal komme!
Hvis Gridskhed holdt Jer fiernt fra vore Sletter,
At Keiserdømmets Hauge ligger øde.
Monaldier, Fillipescher, o du Sløve!
Hvor Sorg og Angest knuger Landets Ætter.
Kom, Grumme! kom og see den Vold, de ove
Mod dine ædle Mænd, læg deres Skrammer,
Kom hid og see! Som Enken i sit Kammer,
Kalder dit Roma Dag og Nat og græder:
Hvi gaaer du fra mig, Cæsar! i min Jammer?
Kom hid og see, hvor kiærligt alle Steder
Man lever her, og ynker det dig føie!
Saa kom og skam dig ved din tabte Hæder!
Jupiter, som for os dig lod korsfæste:
Har du vendt bort herfra dit Retfærdsøie?
Hvad heller er det Noget til vort Bedste,
Som skiult i Dybet af dit Raad du danner,
Fiernt fra vor Kundskab, der kun seer det Næste?
Thi fuldt er nu Italien af Tyranner,
Som tager et Parti og reiser Banner.
Om denne Tale; dig den ikke rører,
Tak være dine Borgeres store Snille.
I mangt et Hierte Retfærd boer, men hører
— Først Raad, før den fra Strængen flyver fage;
Dog dit Folk den paa Tungespidsen fører.
Fra Statens Byrder Mange sig unddrage,
Men dine Borgere raabe høit i Skare,
Ukaldte selv: Vi kan os Alt paatage!
Saa fryd dig da, du kan det vel forsvare!
Du er jo fredsæl, rig og klog tillige —
Om jeg har Ret, giør Folgen aabenbare.
Athens og Lacedæmons gamle Rige,
Hvis Ry for Lov og Orden herligt skinner,
Har naget et ringe Trin af Velfærds Stige
Mod dig, der saa skarpsindige Ting udfinder,
At til Novembers Midte knap man giemmer
Paa det, du i October klogt opspinder.
Hvor tidt har du omskiftet Raadets Stemmer
I stakket Tid, og Lov og Sæd og Penge,
Hvor tidt har du fornyet dine Lemmer!
Og kan et Lys til dine Tanker trænge,
Da see: den Syge ligner du, som lider
Og ingen Hvile finde kan i Senge,
Men ved at vende sig, med Smerten strider.