Til Afsked
Ved Fru Anna Berendsens Jordefærd
Ved Fru Anna Berendsens Jordefærd
10. Oktober 1911
10. Oktober 1911
(Efter tysk Folkevise).
(Efter tysk Folkevise).
Det er en lov, som brydes ej:
fra slægt og ven på livets vej
vi skilles;
men er det fra din hjærtenskær,
den stund dig bliver dobbelt svær,
I skilles.
Bær du en rose varsomt ind
i ly for østens vilde vind,
der isner;
ved gry den rødmer væn og rank,
men bleg og mat, før solen sank,
den visner.
Og har du hæget ved dit bryst
en fuldtro ven, dit hjærtes lyst
og glæde,
kun stakket frist I følges må,
så lader hun dig ene gå
og græde.
Nu må du mig dog ret forstå,
ja ret forstå, — når tvende fra hinanden gå,
da lyder det fra ven til ven: vi ses igen, vi ses igen.
Men før hun går i mørket ind,
i mørket ind, — vi sender tyst med gråd på kind
vor dybe tak for herligt sind, for ærligt sind, for kærligt sind.