Admiralen
Efterår 1918
Efterår 1918
De sidder i det døde rum,
som var engang et hjem,
og tiden stirrer bleg og stum,
nu dagen ebbed ud;
der svulmer suk, men ingen ord,
når mindet favner dem,
hvis unge glade åsyn fór
herfra — hvorhen — o Gud!
På gaden tramper bred og grov
de fjendske skarers hæl;
der klaprer tæt den hårde hov
med lyd af sten mod stål;
de råber sejerstrygt og ler, —
o by, det skær din sjæl:
din lyse sang ej lyder mer,
nu skræmer ørnens mål.
Ak, kun en fattig knyttet hånd,
der håbløs synker ned!
Hvem linder fangens skarpe bånd
og trældoms bitre tvang? . . .
Dog, bag de grumme fodtrin . . . hør!
der stiger andre fjed:
hr. admiralen går som før
sin stille faste gang!
Han nemmed vel den tunge nød,
der fulgte stridens gny,
da fjenden over marken brød
med sejrens barske råb;
da lykken brast, han dristig stod
og dysted for sin by,
og faren kued ej hans mod
og faldet ej hans håb!
Han selv har døjet frodig nok
de fangnes kår; hvad kan
imod en hær en ringe flok,
et svagt og brustent ly?
Han nød til løn kun hån og kval
og bjærged dog sit land, —
den gode, stærke admiral,
der glemmer ej sin by.
Der braged løs en dag et bud,
det dundrer på hvert hus:
»Kom alle ned, drag alle ud
og træd den vej så vild!
før vi vil rømme denne stad,
den styrte skal i grus;
før fjenden her skal vorde glad,
vi hærger den med ild!«
Med fattig bylt de bøjed gik;
mod kirkens tårne grå
de løfted kun et sidste blik,
mens kolber slog mod sten;
der slæbte oldings svage fjed,
der tripped fødder små; —
men fast og stille langt bagved
hr. admiralen tren.
Der kom den dag, da de, der holdt
i klo den fangne by,
ej længer tramped højt og stolt
og lo med hoven røst;
de lytted gennem regn og blæst,
og stirred lidet kry
mod hævnkanonens glimt i vest
og langlig hjem mod øst.
Der kom den nat, da budet lød:
»Træd an! vor tid er kort!
Omkring os lyner gru og død
og tugtens gramme tvang.«
Der sang ej lystig malm-musik,
de toged tyste bort; —
men bag dem admiralen gik
sin stille, faste gang!