Chorjamber
Epilog.
Epilog.
Hil dig, Levkonoë, gid hver din vej vorde med roser spredt,
pluk dem, nyd deres duft, fang deres lød, hold deres torne fjernt;
da vil jeg under muld hygge mig trygt, svøbt i de rosers blad,
de hvis yndige vift, varmet af sol, nys har fortryllet dig.
December 1939.