Maisang 1785
(Til Baggesen efter en Sygdom.)
(Til Baggesen efter en Sygdom.)
Klinger Bragas Harper! lyder Jubeltoner!
O! han kommer til os, han som Aaret kroner,
Han, som fylder Skialdens Aand med Salighed,
O! den unge Majus smiler til os ned.
Giennem Østens Himle, klæd i Morgenrøde
Gik han frem, og tusind glade Hymner løde,
Og hans Aande vakte Liv i Skabningen,
Og Naturen blomstred’ for hans Fod igien.
Men de gyldne Strenge ingen Barde stemte,
Mellem tunge Sorger Skialden Sangen glemte
For hans mørke Øie var ei Vaaren skiøn,
Ak! thi Sygdom fængsled’ Bragas beste Søn.
Blide Mai! da saae du medynksfuld vor Smerte,
Og dit Smiil opvarmed’ Livet i hans Hierte,
Og du kaldte Haabet til vor Barm igien,
Skiønne Mai! du skienkte os Zelines Ven.
Derfor skulle Harper, derfor Jubeltoner
Prise dig, som Skialdens Haab med Glæde kroner
Derfor skal vor Lovsangs høie muntre Lyd,
Og det fulde Bægger vidne om vor Fryd.
Og naar selv din Yndling synger dine Glæder,
Naar han priser Elskovs, Venskabs Saligheder,
Og naar Norden hører glad hans Harpes Klang
Hviil da du min Cithar! tie min svage Sang.