C.A. Lund (1763–1833)
Lund, Christen Andersen, 1763–1833, Præst, Digter. Født 28. December 1763 i København (Nic), død 10. August 1833 i Keldby, begravet samme Sted. Forældre: Hørkræmmer og Brygger, en af Stadens 32 Mænd Anders Christensen Lund (1729–1807) og Johanne Børs (1738–1805). Gift 1° 5. Juni 1789 i Holeby med Marie Sophie la Cour, født 23. April 1752 paa Staarupgaard, død 9. August 1801 i Keldby (gift 1° 1782 med Sognepræst i Holeby og Bursø Severin Thørche, 1750–88), Datter af Ridefoged paa Staarupgaard og flere Gaarde, senere Forpagter paa Strandet Pierre la Cour (1716–75, gift 2° 1763 med Christiane Frederikke Nohr, 1727–1801) og Margrethe Susanne Hertzberg (1720–63). 2° 9. April 1802 i Stege med Karen Charlotte Johanne Jørgensen, født 26. Marts 1783 i Stege, død 13. Januar 1855 i Keldby, Datter af Byfoged, senere Justitsraad Frederik Christian Jørgensen (1751–1817) og Birgitte Platou (1750–1829).
Lund blev dimitteret til Universitetet 1780 fra det Klinckske Institut og vandt sig snart et ret kendt Navn blandt sine Studiefæller. Hans milde, tiltalende Væsen og udprægede Sans for Digtekunstens Frembringelser banede ham Vejen til mange af de førende Personligheder i Datidens litterære Verden. Navnlig sluttede han sig i Venskab til Rahbek og Gregers Wad, Pram og Baggesen, og med Iver studerede han især de nyere Sprog og den engelske Poesi. Da hans Helbred imidlertid var lige saa skrøbeligt som hans Sind formørket af Tungsind, maatte han 1783 opgive sin københavnske Tilværelse og en Tid tage Ophold ved Jægerspris. Her skrev han Digtet »Lunden ved Jægerspriis« (først trykt 1788), som blev belønnet af Selskabet for de skiønne Videnskaber. 1785 blev Lund Huslærer hos Grev Danneskiold-Samsøe paa Gisselfeld, 1788 tog han teologisk Attestats, og samme Aar blev han kaldet til Sognepræst i Holeby og Bursø. Da han af Helbredshensyn kun daarligt taalte Opholdet paa Lolland, traf det sig saa heldigt, at han allerede 1790 ved Arveprins Frederiks Hjælp blev forflyttet til Keldby paa Møen, hvor han blev til sin Død. I mange Henseender var Lunds Hjem Indbegrebet af den danske Præstegaardsidyl. I landlig Nøjsomhed dyrkede man her Livets stille Glæder, og trods beskedne Kaar var Keldby Præstegaard Rammen om et rigt aandeligt Liv. Med patriarkalsk Gæstfrihed aabnedes Dørene for de mange, deriblandt Rahbeks og andre Ungdomsvenner, der følte sig draget af Hjemmets stilfærdige Stemning og Husfaderens elskelige Personlighed. — Lund var i sine yngre Dage Bidragyder til Rahbeks Tidsskrifter, og Kendere i Datiden satte hans Digte højt. Fru Rahbek udnævnte ham til »Møens Horats« (Monas Flaccus) og tilskyndede ham til at udgive en Samling af sine Arbejder. Da han ikke vilde følge hendes Opfordringer, afskrev hun med sin egen, sirlige Haand alle hans spredte Digte, lod dem samle i et smagfuldt Bind (nu: Ny kgl. Saml., 8°, 551) og tilsendte ham det. Dog heller ikke dette vilde hjælpe, og først efter hans Død udkom »Efterladte Digte« (1836) og en samlet Udgave af hans Oversættelser af Theokrits Idyller (1837). Blandt hans originale Digte kan særlig nævnes »Aftenen«, »I en stjerneklar Nat« og »Landsbykirkegaarden«. I nyeste Tid er Opmærksomheden igen i stærkere Grad blevet henledt paa Lund, denne Aftenens, Lundens og Gravenes Sanger, paa een Gang Forløber baade for Bødtcher og Ingemann. Man har især fremhævet hans ejendommelige Evne til at gøre det malende Digt lyrisk, til at lægge en sober og ægte Stemning ind i Ordene og ved at holde sine Elegier inden for snævre Grænser at undgaa al banal Udtværen af Tanker og Udtryk. Hvor afhængig Lund end kan være af engelske Forbilleder, virker han aldrig som en aandløs Efterligner, men forstaar at fylde den fremmede Form med eget sjæleligt Indhold, der præges af en blid Vemodighed, en stille Inderlighed — »der er Filt under hans Versefødder, og Rimene er uden Bjælder« (Vilh. Andersen).
1763
Lund født i København.
1764
Josef II krones til romersk konge. Han bliver tysk-romersk kejser i 1765.
Jens Schielderup Sneedorff død.
1766
Aalborg Stifttidende udkommer første gang.
Christian VII (1749–1808) udråbt til konge.
1767
August Wilhelm Schlegel født i Hannover.
1768
James Cooks opdagelsesrejser i Stillehavet (1768–1779).
1769
Dampmaskinen begynder at få industriel anvendelse.
1770
Trykkefrihed indføres indtil censurens genindførelse 20/10 1773.
1771
Struensee ved magten.

Jens Juel:
Johann Friedrich Struensee, 1771. Schloss Celle.
1776
De amerikanske kolonier vedtager deres uafhængighedserklæring.
1781
Immanuel Kant udgiver Kritik der reinen Vernunft (Kritik af den rene fornuft).
1783
Brødrene Montgolfiers varmluftballon gennemfører den første frie bemandede flyvning i Paris.
1784
Den 16-årige Frederik VI (1768–1839) overtager regeringsmagten fra sin sindssyge far.
1788

Lund: Lunden ved Jægerspriis.
Ophævelse af stavnsbåndet.
1789
Den franske revolution bryder ud.

Jean-Pierre Houel: Vue du siège et prise de la Bastille.
Den franske nationalforsamling vedtager Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder.
1790
Danmarks første dampmaskine i Holmens Ankersmedie.
Immanuel Kant udgiver Kritik der Urteilskraft (Kritik af dømmekraften).
1791
Mozarts opera Tryllefløjten uropføres i Wien.
1793
Louvre åbner som offentligt kunstmuseum i Paris.
1796
Alois Senefelder opfinder litografien.
1797
Caspar Wessel, bror til digteren Johan Herman Wessel, giver en geometrisk fortolkning af de komplekse tal.
1798
Napoleon invaderer Egypten.
Peter Frederik Suhm død.
1799
P. A. Heiberg idømmes landsforvisning pga. artiklerne »Politisk Dispache« og »Sprog-Granskning«.
1801

C. A. Lorentzen:
Slaget paa Rheden 2. april 1801, 1802, olie på lærred, 123 × 205 cm.
Frederiksborg Nationalhistorisk Museum. ⌘1802
Oehlenschlägers Digte (1803) udkommer.
1803
Napoleonskrigene (1803–1815).
1806
Det Tysk-romerske Rige opløses.
Napoleon besejrer de preussisk-sachsiske tropper ved Jena og Auerstedt. Weimar plyndres af franske tropper.
1807
København bombarderes af englænderne.

C.W. Eckersberg:
Københavns Bombardement, 1807. Københavns Bymuseum.
1808
Christian VII død. Frederik VI (1768–1839) som har haft regeringsmagten siden 1784, udråbes til konge.
Danmark erklærer Sverige krig.
1812
Napoleon invaderer Rusland.
1813
Dansk statsbankerot og penge nedskrives med ⅙ af pålydende værdi.
1814
Danmark taber Norge som kommer ind under svensk herredømme.
Wienerkongressen (1814–1815) omorganiserer Europa efter Napoleonskrigene og indleder restaurationstiden.
1815
Napoleon lider sit endelige nederlag ved Waterloo.
1819
Jødeforfølgelser i København.
Landets første dampskib, Caledonia, indsættes mellem København og Kiel.
H. C. Andersen flytter fra Odense til København.
1820
Dr. Dampe deporteres.
Fysikeren H. C. Ørsted opdager elektromagnetismen
1821
Cauchy udgiver Cours d’Analyse.
1825
Jernbanen mellem Stockton og Darlington i England åbner, den første offentlige jernbane med damplokomotiver.
1829
Friedrich Schlegel død i Dresden.
1830
Julirevolutionen i Frankrig styrter kong Karl X.
1833
Lund død i Keldby.
1836
Lund: Efterladte Digte.