Kamma Rahbek (1775–1829)

Rahbek, Karen Margrethe, 1775—1829, er Søster til Skuespilleren Jens Stephan Heger (VII, 214). Hun blev født i Kjøbenhavn 19. Okt. 1775. Navnet Kamma fik hun af sin lille Søster, da denne ikke kunde tale rent. Fra sin hjærtelige, aandfulde Moder havde hun arvet en fyrig Livlighed, fra sin Fader en talentfuld Natur med dennes Tilbøjeligheder. Forældrene levede ikke lykkelig sammen, og Kamma synes at have sluttet sig mest til Faderen, hvis Yndlingsbarn hun var. De studerede i Fællesskab Astronomi, Sprog, Musik og Tegning, de dyrkede Havevæsen og lavede Paparbejder. I Hjemmet kom der en Mængde betydelige og begavede Mennesker, bl. a. Thorvaldsen, der var Kammas Lærer i Tegning. Blandt sine 3 Brødre og sin Søster sluttede hun sig mest til den beskedne, kontemplative, litterært anlagte Carl, der tidlig havde sluttet Venskab med K. L. Rahbek (s. ndfr.), som saa gjennem ham gjorde Kammas Bekjendtskab, hvilket førte til, at hun i sit 23. Aar ægtede ham, 31. Avg. 1798. Hun blev nu Centrum for Livet paa det berømte Bakkehus, det mest aandig bekjendte Hjem, Danmark har ejet. Hendes Ægteskab var barnløst og tilfredsstillede hende vel i andre Henseender heller ikke ganske; al sit rige Hjærtes Kjærlighed gav hun da foruden til sin Mand til sine talrige Venner; «Veninde kunde hun være med al sin fyrige Sjæls Kræfter, og hvad hun følte, kunde hun sige i de mest smigrende Ord». Vort Folks mest begavede og bedste Mennesker hørte til hendes nærmeste Kreds, og alle vare de enige om at beundre og elske hende. Hun førte en udstrakt Korrespondance, havde stor Fremstillingsevne og skrev levende og let, saa hendes Personlighed lyste ud af hver Sætning; Heiberg siger etsteds, at han i et af hendes elskværdige Breve finder mere Poesi end i alt, hvad han har læst i de sidste 10 Aar. En stor Del af disse Breve er senere trykt, skjønt hun selv rødmede ved Tanken om, at den mindste Billet fra hendes Haand skulde blive Almenejendom. Det bedste ved hende eje vi dog ikke umiddelbart; det var nemlig hendes personlige Omgang og hendes Samtale; Mynster siger, at «han regner Konversation med mange og mange Slags Mennesker til hendes Embedspligter; en af hendes Bestemmelser i Verden er just at tale med Folk, hvorved hun gjorde dem ikke blot Glæde, men Gavn». Hvor interessant og indtagende var hun ikke, fuld af Barnlighed og Uskyld, Hjærtelighed og Skjælmeri, Humanitet og Intelligens, Originalitet og Karakter! Der var en stærk Sjæl i hendes fine, sarte Legeme. Hendes Skikkelse var mager, hun havde et aandfuldt, aabent og klart Fysiognomi; hendes Øjne saa, naar hun var alvorlig, lidt melankolske ud; men næppe fik hun et lystigt Indfald, saa funklede de med en sjælden Munterhed; thi hun ejede i Grunden et glad Hjærte, som snart overvandt alle Forstemtheder. En Masse Kundskaber havde hun, men var paa ingen Maade nogen Blaastrømpe; hun yndede endogsaa ikke at gjøre sin Lærdom gjældende og trak sig tilbage fra videnskabelig Diskussion. Hun hadede al Affektation og var meget uforbeholden i sine Ytringer. Skarpt iagttog og opfattede hun, havde levende Sans for det pudsige, kunde med Hegersk Talent meget vittig efterligne alle, gav dem Øgenavne og ramte enhver paa hans svage Punkt, men altid godmodig og yndefuldt, saa hun kun vandt sig Venner derved; af hendes Omgangskreds maatte det dog forlanges, at den var smidig og forstod sig paa Spøg. Hendes Lader, Latter og hele Færd overskrede imidlertid aldrig det graciøses Grænser, og hun kom aldrig ind paa det trivielles Omraade.
Det lystige i hendes Natur havde en Baggrund af dyb Alvor; hun var stærk i Selvprøvelse og Selvopdragelse, og derfor var Ensomhed hende kjær; skjønt hun gjæstedes af mange, tilbragte hun dog lange Tider i stor Stilhed; meget sjælden gik hun uden for Hjemmets Enemærker, men havde der nok at beskæftige sig med: sin Have, sine Blomster, sine Paparbejder, sine Tegninger og sin vidtstrakte Læsning paa de forskjelligste Sprog. Hun var stærkt religiøs paa kristelig Grund. Der kunde tit være Vemod over hende, og hun kjendte godt til Resignation. Større Kontraster end hun og hendes Mand skal man vanskelig kunne opstille; disse Modsætninger fødte snart Spøg, snart alvorlig Modsigelse, men forhindrede aldrig, at de to levede meget lykkelig sammen. Næsten altid havde hun sin Broder Carl hos sig, J. L. Heiberg var fra sit 9.—11. Aar hendes Plejesøn, Poul Møller og J. M. Thiele boede i længere Tid paa Bakkehuset, og alle priste de hendes Elskværdighed; Poul Møller – «den kjæreste og fortræffeligste af hendes Sønner» – mente, at hendes Omgang foruden at skjænke den fineste Fornøjelse tillige var en sand Opdragelse i moralsk og intellektuel Henseende. De unge forstod hun godt, og næsten mere, jo ældre hun blev, hun tilhørte det 19. Aarhundrede, hendes Mand det foregaaende. – Aldrig havde hun haft stor fysisk Kraft, og mere og mere skrantede hun; men hendes livlige Aand og kraftige Vilje holdt hende oppe, selv i hendes sidste, langvarige, lidelsesfulde Brystsyge, der næsten umærkelig 21. Jan. 1829 udslukkede hendes for mange saa dyrebare Liv. Ingen dansk Kvinde er bleven saaledes besunget som hun – «Digternes Moder» –, og hendes Eftermæle har lige ind i vore Dage vist sig kraftigt og kjærlighedsomfattet.
Chr. K. F. Molbech, Chr. Molbech og K. M. R. (1883). (P. H. Boye), Om K. M. R.s Brevvexling og hendes Correspondenter (1881). (A. E. Boye), Samling af Skrivter til Erindring om Knud Lyne Rahbek og Karen Marg. Rahbek (1831). J. L. Beeken, Knud Lyne Rahbeks og Fru Karen Marg. Rahbeks Mindekrands (1830). Thiele, Erindringer fra Bakkehuset. Oehlenschlägers Erindringer. J. P. Mynster, Meddelelser om mit Levnet. C. L. N. Mynster, Nogle Blade af J. P. Mynsters Liv og Tid. Breve fra J. P. Mynster. Af efterladte Breve til J. P. Mynster. H. Steffens, Was ich erlebte. F. C. Olsen, P. M. Møllers Levnet (i P. M. M.s Efterl. Skrifter). G. Brandes, Kritiker og Portraiter. K. L. Rahbek, Erindringer af mit Liv. Personalhist. Tidsskr. II. Kamma R. og hendes nærmeste Omgivelser (1868).
1775
Rahbek født i København.
1776
De amerikanske kolonier vedtager deres uafhængighedserklæring.
1781
Immanuel Kant udgiver Kritik der reinen Vernunft (Kritik af den rene fornuft).
1783
Brødrene Montgolfiers varmluftballon gennemfører den første frie bemandede flyvning i Paris.
1784
Den 16-årige Frederik VI (1768–1839) overtager regeringsmagten fra sin sindssyge far.
1788
Ophævelse af stavnsbåndet.
1789
Den franske revolution bryder ud.

Jean-Pierre Houel: Vue du siège et prise de la Bastille.
Den franske nationalforsamling vedtager Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder.
1790
Danmarks første dampmaskine i Holmens Ankersmedie.
Immanuel Kant udgiver Kritik der Urteilskraft (Kritik af dømmekraften).
1791
Mozarts opera Tryllefløjten uropføres i Wien.
1793
Louvre åbner som offentligt kunstmuseum i Paris.
1796
Alois Senefelder opfinder litografien.
1797
Caspar Wessel, bror til digteren Johan Herman Wessel, giver en geometrisk fortolkning af de komplekse tal.
1798
Napoleon invaderer Egypten.
Gift med Knud Lyne Rahbek.
Peter Frederik Suhm død.
1799
P. A. Heiberg idømmes landsforvisning pga. artiklerne »Politisk Dispache« og »Sprog-Granskning«.
1801

C. A. Lorentzen:
Slaget paa Rheden 2. april 1801, 1802, olie på lærred, 123 × 205 cm.
Frederiksborg Nationalhistorisk Museum. ⌘1802
Oehlenschlägers Digte (1803) udkommer.
1803
Napoleonskrigene (1803–1815).
1806
Det Tysk-romerske Rige opløses.
Napoleon besejrer de preussisk-sachsiske tropper ved Jena og Auerstedt. Weimar plyndres af franske tropper.
1807
København bombarderes af englænderne.

C.W. Eckersberg:
Københavns Bombardement, 1807. Københavns Bymuseum.
1808
Christian VII død. Frederik VI (1768–1839) som har haft regeringsmagten siden 1784, udråbes til konge.
Danmark erklærer Sverige krig.
1812
Napoleon invaderer Rusland.
1813
Dansk statsbankerot og penge nedskrives med ⅙ af pålydende værdi.
1814
Danmark taber Norge som kommer ind under svensk herredømme.
Wienerkongressen (1814–1815) omorganiserer Europa efter Napoleonskrigene og indleder restaurationstiden.
1815
Napoleon lider sit endelige nederlag ved Waterloo.
1819
Jødeforfølgelser i København.
Landets første dampskib, Caledonia, indsættes mellem København og Kiel.
H. C. Andersen flytter fra Odense til København.
1820
Dr. Dampe deporteres.
Fysikeren H. C. Ørsted opdager elektromagnetismen
1821
Cauchy udgiver Cours d’Analyse.
1825
Jernbanen mellem Stockton og Darlington i England åbner, den første offentlige jernbane med damplokomotiver.
1829
Friedrich Schlegel død i Dresden.
Rahbek død på Frederiksberg.