Lad Hagl og Snee kun ruske ned derude:
I Dandsens Hvirvel er man glad og varm,
og Pigen, omslyng’t af sin Elskers Arm,
ei hører barske Nordenvinde tude.
I lystig, overgiven Glædes Favn
man under Masken med hinanden spøger;
fortroeligt Samqvem Skjulet end forøger,
og froe man priser skjønne Fastelavn.
Pajas og Harlekin sig tumle glade;
i Salen Alt er Fryd og Harmonie,
og Alle lige er’, og Alle fr’e:
O gid det evig saa var Maskerade!