Hver en Time Dagen lang
og alle, alle Steder
følger mig en fremmed Sorg —
jeg hører, at Du græder.
Naar jeg trode, Du var glad
og ingenting Dig smerted,
var Alverden lys og mild,
for jeg var let om Hjertet.
Men Din Graad, Din bitre Graad,
min stakkels lille Pige,
følger mig saa smerteligt
og vil slet ikke vige.
I den mørke Nattefred,
der forhen kunde lindre,
ved jeg, at Din Sorg blev min
og hulker i mit Indre.