Bisp Absalon lagde sit Høvdingesværd
— Konge af Mod —
at signe vort Danmark i fredelig Færd,
mægtig og god!
Han signed med Korsstav, han signed i Strid,
hans Minde skal æres til seneste Tid:
forrest i Kampen, hvor dyrest det gjaldt,
bøjet for Gud kun den stolte Gestalt —
ædel i alt!
Bisp Absalon lagde sit Høvdingesværd
— Striden var stridt —
Hvem ejer i Danmark for Flaade og Hær
Snille som Dit?
Det brager med Klang af Basunernes Lyd,
det lyner af tusinde blinkende Spyd:
Danmark en kongelig Høvedsmand ejer,
mægtig paa Tinge og mægtig i Lejer,
Valdemar Sejer!