Siig, hvad læser du hver Aften
Med din unge smukke Kone
Hist i stille Sovekammer?
Hele Timer kan jeg høre,
Naar i Huset Alt er stille,
Eders Stemmers Vexelklang —
Saa min stille Vert jeg spørger,
Ønsker mig den Bog at skue,
Som han med sin unge Kone
Læser i hver Aftenstund.
"Det er ingen Bog, Signore!
Vi kan ei i Bøger læse,
Vor Rosario kun er det,
Som den fromme Pater lærte
I vor Barndom, os at bede."
Men forstaae I da Latin?
"Nei, Signor, men Bønnen kan vi;
Den forstaae vi nogenlunde,
Og den hellige Gudsmoder
Bedre den forstaaer, end vi."
Mandens fromme Tro mig rører;
Gjerne hører jeg hver Aften,
Naar i Huset Alt er stille,
Hvor de unge Folk derinde
I det lille Sovekammer
Kjønt som fromme Børn tilsammen
Bede deres Rosenkrands.
