Alt vi St. Agatha see; riigt blomstre de yppige Marker.
Venlige Massicerbjerg! her din Aand mig spøgende møder:
Listig han skjuler i Druen sin Sjæl, den letsindige Gnome;
Brat, for man tænker derpaa, han tilhest sig opsvinger paa Tungen,
Tumler saa lystig med Sporer af Skjemt den behændige Ganger,
Fører de Smaating af Huns, som i dirkefrit Hjerteskrin gjemtes.
