Forstenelsen
(ved Rhinfaldet)
(ved Rhinfaldet)
Siig, hvi staaer du saa taus, fremmede Vandrer, her,
Her hvor Naturen selv taler med Kæmperøst,
Hvor blandt styrtede Fjelde
Strømmen tordner i Dybet ned —
Staaer du slagen af Skræk? har den store Natur
Med sin mægtige Røst fyldte med Rædsel din Sjæl?
Hvad, du smiler jo rolig,
Kold som Fjeldet, hvorpaa du staaer.
Seer du, hører du ei? ryster dig ei det Syn?
Har dig en Qvinde født, og du bæver ei her?
Troer du Herren i Himlen,
Og du knæler ei for ham her!
— Mægtig er Herrens Arm, det fornemmer jeg grant,
Den har slaget min Sjæl, og forvandlet til Steen,
Kold som Fjeldet i Strømmen,
Hjertet, som brændte før mit Bryst.
Intet føler jeg her — lad den skummende Flod
Tordne i Dybet ned! — lad det truende Fjeld,
Styrte og rulle med Strømmen!
— Steen og Vand er mig Fjeld og Strøm.
Stort er Intet mig nu, dynged du Bjerg paa Bjerg,
Med Titanernes Kraft, mægtig rige Natur!
Liden dog du mig tyktes,
Verden blev mig en udslukt Glød.
Elsker jeg dig ei meer, lad mig da hade dig,
Midt i din største Pragt, kolde døde Natur!
Du har jo intet Hjerte,
Hvor kan Hjerter da for dig flaae?
Staaer i Aartusinder ei du rolig og kold,
Seer med det samme Smiil Slægters Jubel og Qval,
Leer ei Bjergstrømmen evig,
Om en Verden i Dybet sank?
Hade lad mig dig, ja hade til Trods dig nu
For den følende Sværm, som dig beundrer her
Og ophøier til Himlen
Underværket, hvorved jeg leer.
— Stille, stille min Sjæl, leer du Naturen ud?
Haaner du Herrens Værk? vorder en Djævel du —
Dybet lærer din Latter,
Mørket glædes over din Sang.
Djævlen glæder sig — ja, Englen har mig forladt,
Græder over mig nu fjernt i eensomme Hjem;
Der min Elskede sidder,
Taus med Taaren paa blege Kind.
Og jeg græder dog ei, staaer med iisnende Ro
Ved den styrtende Flod, og misunder det Løv,
Som nedhvirvled i Skummet,
Og saae aldrig Daglyset meer.
— Du, hvis Røst jeg førnam før i viftende Siv,
Lavt i eensomme Dal, ved den speilblanke Søe,
Men for hvis Tordenstemme
Dalens Søn paa Fjeldet er dov —
Du, som fyldte min Sjæl med unævnelig Fryd,
Med et Kjærligheds Væld, uudtømmelig dybt,
Frels, du Sjælenes Herre!
Frels min Sjæl, før her den forgaaer!
Smelt i forstenet Bryst Hjertets iisnende Strøm,
Ryst dødsstumrende Aand! — Lad den vaagne med Qval,
Lad den vaagne med Jammer!
Qval er bedre, end evig Død.