Tre Dage endnu saa er jeg i Rom;
Hvis nu jeg alligevel aldrig der kom?
I trende Døgn kan man døe og begraves
Imedens nu her vort Cena tillaves,
Jeg utaalmodig paa Kartet seer.
Og af Miglier synes mig er der ei fleer,
End fra Vesterport til Corsøer, hvis ikke
Jeg Veien maaler med Syvmils-Blikke.
Om trende Døgn jeg da virkelig staaer.
Hvorhen jeg har stirret i tyve Aar,
Som til Melkeveiens yderste Stjerne;
Nu ligger i samme uhyre Fjerne
Iovermorgen, som fordum Rom,
Min Stue, som i Kiøbenhavn staaer tom —
Men bort med slige Landmaalergriller,
Al Regning Hovedet mig forvilder;
Efter Rom jeg higer og længes dog hjem.
Vil Sjælen da baade tilbage og frem?
— Idag jeg stod ved en Helgens Grav,
Der St. Franciscus sin Aand opgav.
Kapellet fra Veien den Fremmede drog,
Og i Oratoriets dunkle Krog
Mig syntes, endnu en Skygge sig rørte,
Og den Helliges sidste Suk jeg end hørte,
Mens Hjul og Bjelder paa Veien klang.
Og lystig de Reisende udenfor sang,
— Selv sang ved Spoletto i Aften jeg fro,
Da nys jeg gik over Hannibals Bro.
Saa tumler jeg om mellem Liv og Død
Fra Morgengry og til Aftenrød,
Tit Glæden kommer og flygter igjen,
Og selv med Sang farer Sorgen hen.
Ustadigt Reiseliv.
Hver Dag sig Hjuler dreier
Saa lystelig omkring;
Men al den Lyst, jeg eier,
Gaaer op og ned som hjulets Ring.
Rød Morgensolen stiger,
Mig glæder Klippens Sti;
Mig hilse Bjergets Piger,
Mod Qvel er Bjerg og Møe forbi.
Igaar med stille Glæder
Mig qvæged Dal og Flod;
Idag til andre Steder
Bortruller Blomsten, hvor jeg stod.
Idag en Ven jeg finder,
Men troer min Lykke ei,
Imorgen han forsvinder,
Ved Stenen skilles hist vor Vei.
Der gaae saamange Veie
I Verden did og hid;
Og al den Lyst, vi eie,
Gaae med dem Alle hid og did.
Ak, reiste jeg til Ende
Hver Vei, der gaaer paa Jord,
Jeg lærte kun at kjende
Min Glæde paa dens tomme Spor.
Som Reisen er min Glæde,
Den aldrig stille staaer;
Gaaer jeg i Dal hernede,
Paa Bjerget hist den lystig gaaer.
Om nu jeg den indhenter
En Stund paa fremmed Sti —
Mens jeg imorgen venter.
Den gaaer maaskee med Post forbi.
Saa Lystelig vel dreier
Sig Reisens Hjul omkring;
Men al den Lyst, jeg eier,
Gaaer op og ned som Hjulets Ring.