Mod Mænd var Holger lidt mut iblandt,
Naar Mænd saae skjævt til min Lykke.
Den Krands, mig de Skjønnes Hænder bandt,
Jeg holdt for mit bedste Smykke.
Blandt Mænd bedst hued mig Vaabenklang,
Og Harpetoner blandt Fruer.
Jeg hørte heller Jomfruers Sang,
End Skraalet i Drikkestuer.
Var Sværdet paa Kæmpernes Hjelme slidt,
Jeg helst det hvæssed hos Skjalden.
Blandt Troubadourerne sad jeg tidt
Med Roland i Fruerhallen.
Vi undte hinanden Æren fro;
Vi saae ei skjævt til hinanden.
Ad Dværgenes Avindsblik vi loe
Med Jomfruers Krands paa Panden.
