Viise
efter Kellgren.
efter Kellgren.
Mener du, at den har Lykken fat,
Som i sin Haand holder Sneese Rigers Tømmer?
Hviler han i roelig Søvn hver Nat?
Og mon han aldrig Død og Oprør drømmer?
Nei I Potentater
Udi alle Stater!
Al jer Magt og Ære
Staaer ei mod min Lære:
Held den Mand, der har en fuld Pokal!
Og, Notabene, har Evne den at tømme!
Vinens Dunster jage Livets Qval,
Og i dens Draaber Livets Glæder svømme.
Spørg, min Ven! hiin seierkronte Helt!
Han svarer dig med Naturens stærke Stemme:
Er jeg lykkelig, naar her i Felt
Jeg Mennesket maae for Soldaten glemme?
Alle Hannibaler
Ere Cannibaler.
Hvilken gruesom Ære!
Bedre er min Lære:
Held den Mand o. s. v.
Guldet troer du er al Lykkes Maal.
Men veed du vel: i de Lydiske Annaler
Staaer der, at Kong Crœsus steeg paa Baal,
Og brændte sig med sine Kapitaler?
Sorg og Plager vige
Sielden fra den Rige.
Lad ham Guldet prise!
Jeg blier ved min Viise:
Held den Mand o. s. v.
See! paa Sandheds Vink staaer Skialden op;
Og med sin Sang fryder — leiede Spioner;
Blier forfulgt og syg paa Siel og Krop,
Og døer med Armod, Had, og Laurbærkroner.
Skal det Summen være
Af al Held og Ære,
Jeg min Fiende skienker
Villig den, og tænker:
Held den Mand o. s. v.
Ei skal Magtens Soelskin varme mig;
Jeg fri vil giøre mig Livets Timer glade.
Om min Isse Ranken flætte sig!
Saa leer jeg ad de tørre Laurbærblade.
Kun saa mange Penge,
At jeg ei skal trænge
Til lidt Viin at drikke;
Meer jeg ønsker ikke.
Thi lyksalig den, der sin Pokal
Kan uden Sorger og uden Frygt udtømme!
Vinens Dunster jage Livets Qval,
Og i dens Draaber Livets Glæder svømme.
P. A. Heiberg.