Velkommen enhver, som har Druesaft kjær!
Saa god, som den skjænkes, han finder den her.
Ved Bægeret vi os som Brødre vil fryde,
hvo veed, naar vor Time til Afsked skal lyde.
Thi lader os drikke hver Draabe, vi har;
gid daglig, gid daglig, gid daglig saa var!
Knap satte jeg Fod paa vor syndige Jord,
før Viingudens Fane jeg søgte, og svor;
enhver har sin Arvesynd; den var blandt mine:
at alt i min Vugge jeg drømte om Vine.
Thi lader os drikke hver Draabe, vi har;
gid daglig, gid daglig, gid daglig saa var!
Min kjæreste Drue man perser ved Rhin,
dog vil jeg ej nedsætte Franskmanden sin:
Champagne! Champagne! hvo nævner dens Mage?
Dens hvæsende Perler selv Damer behage.
Thi lader os drikke hver Draabe, vi har;
gid daglig, gid daglig, gid daglig saa var!
Man siger om Tyrken, han drikker ej Viin,
skjøndt Druen er Alle en sand Medicin;
thi plager ham Pesten, og hundrede Syger,
som aldrig tør nærme sig Rankernes Skygger.
Saa lader os drikke hver Draabe, vi har;
gid daglig, gid daglig, gid daglig saa var!
Højt leve enhver, som er ædel og god!
Højt banke hvert Hjerte med vennehuldt Blod!
Ja Held, hvis de Venskab og Glæden ej svige,
den Unge, den Gamle, den Krumme, den Lige!
Saa lader os drikke hver Draabe, vi har;
gid daglig, gid daglig, gid daglig saa var!
Stik, Ven! paa Dit Bæger, og sid ej saa tyst,
lad Viinguden vække til Glæde Dit Bryst!
Saa unge i Morgen vi ej komme sammen,
og Skade, vi maa dog engang sige Amen!
Thi lader os drikke hver Draabe, vi har;
gid daglig, gid daglig, gid daglig saa var!
Frankenau.