Fold dig, Du danske Flag,
ud i Lysets Straaler,
hils os paa Glædens og Sorgens Dag!
Det Folk, som følger dig,
kan tømme bedske Skaaler,
kues; men aldrig fornedre sig!
Farer kan true det
i tunge Ufredsstunder,
Blodsdraaber falde som Taareregn;
Tab kan nedbøje det,
men aldrig gaar det under,
medens det følger dit Frelsestegn!
Sænk dig, vort røde Flag,
med Korsets rene Mærke,
ned over Danmark paa Kampens Dag!
Før os i Straaleglans,
ved Korsets Kræfter stærke,
frem under Sejrenes Palmekrans!
Sænk dig, vort røde Flag,
og hils, ja hils hvert ægte
dansksindet, varmblodigt Hjærtelag!
Flere og flere drag,
til alle danske Hjærter
fylkes til Værn om din Æressag!
Vaj højt, hvor Grænsen staar
og vidn for alle Egne:
Kongeligt Folk under Flaget gaar!
Korsmærket, stærkt i Gud,
som lod dets Banner tegne,
venter det tillidsfuldt Sejrens Bud!