Selskaber

        Selskaber, i snævrere Forstand Sammenslutninger med selskabeligt, om fælles Interesse sig samlende ell. til gensidig Underholdning bestemt Formaal, findes allerede i Nordens Middelalder i de udbredte Gilder, Lavsforsamlinger, der paa samme Tid bærer det gensidige Værns, Fagforeningens og Selskabelighedens Karakter. — Samlet Selskabelighed af halvofficiel Art uden for Værtshuset (»Foreningen«) i moderne Begreb dukker i Skandinavien først frem i 18. Aarh. med Udgangspunkt i Kaffehuset (»Caféen«), der efter eng. Klub-Forbillede samler aandsbeslægtede ell. fællesinteresserede Krese. I Mad. Juel’s Kaffehus i Sværtegade dannedes saaledes 1772 det »Norske Selskab«; hos Mad. Neergaard i Badstuestræde var en anden litterær Sammenslutning, mens Hovedstedet for de litterære danske Klubber blev »Drejers Klub«, med Navn efter dens Spisevært. Slutn. af 18. Aarh. med en voksende Frihedsfølelse, Trang til Sammenhold, der giver sig Luft i Selskabssangen, og Lyst til Udfoldelse af Evner og Talenter er den selskabelige Klubs gyldne Tid i Danmark. Der stiftes Selskaber af mere udpræget Underholdningsart som »Kronprindsens Klub«, »Kongens Klub«, »Bestandig Borgerlig« o. s. v., mens mere specielle Interesser, mus. og dram., finder Hjem i »Det harmoniske Selskab« (»Harmonien«) ell. »Det dram. Selskab« (Borup’s Selskab). Endskønt Valpladsen opr. er Mandens, varer det ikke længe, før Medlemmernes Damer finder Adgang til disse Selskabers festlige Sammenkomster. — I Sverige var Lysten til at stifte Selskaber, ofte forbundet med et efter hemmelige Selskaber optaget Ceremoniel, ligeledes kulminerende i sidste Del af 18. Aarh., og fremkaldte en satirisk Komedie »Ordensvurmarne«. Flere af disse Selskaber, som »Par Bricol«, bestaar endnu; medens derimod i Danmark det offentlige og spredende Livs Vækst har virket dræbende for den halvofficielle Form for Selskabelighed, som den gl Klub knæsatte. Kun faa og spredte Aflæggere er nu tilbage; de større Foreningssammenslutninger har kvalt Selskabsklubben, der endnu kun trives i mindre Provinssamfund. (Litt.: K. Bokkenheuser, »Drejers Klub« [1903]; Jul. Clausen, »Borups Selskab« i »Museum«, 1892; N. P. Jensen, »Det kbhvn’ske Skydeselskab« [1901]; P. G. Berg, »Svenska Ordner« [1873]; Vinsnes, »Norske Selskab« [1924]).