Selskabet til de skiønne og nyttige Videnskabers Forfremmelse

        Selskabet til de skiønne og nyttige Videnskabers Forfremmelse, stiftet 1759 i Kjøbenhavn, vistnok paa Foranstaltning af Medlemmer af den tyske Koloni, maaske i første Række J. A. Cramer og Klopstock. Selskabets Opgave var at fremme Poesi og Veltalenhed paa Grundlag af en Forening af det nyttige og det skønne, hvilket paa det nøjeste faldt sammen med Tidens æstetiske Grundanskuelse. Selskabet søgte at naa sit Maal ved Udsættelse af aarlige Priser for den bedste poetiske og prosaiske Udarbejdelse af en given Materie i det danske Sprog; samtidig planlagdes et periodisk Skrift, der kunde »fritage Nationens skiønne Aander fra at sørge for Trykningen af deres mest udsøgte Arbejder«. Kongen tilstod Selskabet 400 Rdl. aarlig, og Samtidens fineste litterære Navne tog Plads i dets Styrelse, saaledes Luxdorph og Carstens. Den første Prisopgave, Selskabet udsatte, var den af Tullin besvarede »Søfartens Oprindelse og Virkninger«, en udmærket Prøve paa Læredigtet, saaledes som dette var det »smagende« Selskabs litterære Ideal. I 18. Aarh. var Selskabets Rolle en ret betydelig; senere glider det mere og mere ud af Litteraturhistoriens Saga. Af og til hører vi dog endnu dets Navn som ved Udsættelsen af de 4 Romancer 1828, der kaldte fl. af Danmarks yngre Sangere frem. Selskabets beskedne Formue er i nyere Tid overgaaet til »Dansk Forfatterforening«.