Çloka

        Çloka (Skrt ɔ: »Lovprisning«, Vers, Versemaal) er Betegnelse for en i den gl. ind. Litt. hyppig anvendt Versform (»Taleverset«), der mest bruges i episk Digtning, men ogsaa findes alm. i Ordsprog, moralske Sentenser og Læredigte, og det i mange Veda-Hymner anvendte Anushtubh er af samme Art. En Ç. bestaar af 32 Stavelser, der falder i to adskilte Halvlinier (hver paa 16 Stavelser), som ved en Cæsur atter deles i 2 Dele, hver paa 8 Stavelser med to Versfødder (pada, egl. »Fod«, bet. ogsaa Fjerdedel og bruges baade om Versets 1/8 og 1/4). Anvendelsen af korte og lange Stavelser er meget fri, saaledes at sidste Stavelse i hver 1/4 er anceps (⏒) og ligeledes hele den første Versfod i hver 1/4. I ingen Fod maa 2.-4. Stavelser være Tribrachys (⏑⏑⏑) ell. Anapæst (⏑⏑—), ejheller en Creticus (—⏑—) i de lige Versfødder. Skemaet for et Halv-Ç bliver saaledes: .... │⏑ — — ⏓││....│⏑ — ⏑ ⏓││. Den 2. Fod begynder altsaa i Reglen med en Bacchius (⏑——); den maa aldrig begynde med en Pyrrichius (⏑⏑); 4. Fod skal altid begynde med en Amphibrachys.