Cæsur
Cæsur (lat.: »Overskæring«) kaldes et Ophold i en, i Reglen længere, Verslinie; den findes ved et Ords Slutning inde i en Versefod, saa at Øret uvilkaarlig kræver Rytmens Fortsættelse. Man skelner mellem mandlig og kvindelig C., alt efter som den kommer efter en vægtigere ell. mindre vægtig Stavelse (Arsis ell. Thesis). Mandlig C. findes f. Eks. i Verset: Vreden, Gudinde! besyng, || som greb Peleiden Achilleus1, kvindelig i flg.: Mellem den Ædling Achilles || og Mændenes Drot Agamemnon.2 Den sidste Art af C. føles som mindre kraftig. Ofte findes i en enkelt Verslinie to ell. fl. C., som i dette: Medens ved Væven | hun røgter sin Dont | og reder mit Leje.