Christian Felix Weiße (1726–1804)

Weisse [’va͡isə], Christian Felix, tysk Digter, f. 28. Jan. 1726 i Annaberg, d. i Leipzig 16. Decbr 1804. Han studerede Filologi og Teologi i Leipzig, hvor han lærte Gottsched og Lessing at kende og blev paavirket af Tidens litterære Retninger, sluttede Venskab med Digtere som Gellert og Rabener og med den berømte Skuespiller Ekhof. Med Gottsched kom han derimod i Strid. Han blev Hovmester hos Grev v. Geyersberg, rejste 1759 til Paris og levede senere som Embedsmand under Skattevæsenet i Leipzig. Han forsøgte sig som Dramatiker med »Die Matrone von Ephesus«, og i »Beitrag zum deutschen Theater« (5 Bd, 1759—68), »Trauerspiele« 5 Bind, 1776—80) og »Lustspiele« (1783) viste han baade som Bearbejder — bl. a. af Shakespeare’s »Romeo og Julie« — og original Forfatter en meget usikker og ugraciøs Smag. Heldigere var han med satiriske og epigrammatiske Digte, samlede i »Scherzhafte Lieder« (1758), og i »Amazonenlieder« (1760) giver han Udtryk for Tidens Stemninger ved Syvaarskrigens Begyndelse. Han blev en produktiv lyrisk Digter i Rokokostil (»Kleine lyrische Gedichte«, 3 Bind 1772), Forfatter for Ungdommen i »Der Kinderfreund« (24 Bind, 1776—82) og udgav desuden Skuespil for Børn som »Die Ueberraschung« og »Das junge Modenfrauenzimmer«. Hans Syngespilsange blev populære — f. Eks. »Ohne Lieb, und ohne Wein« og »Schön sind Rosen und Jasmin«. Af hans Børneviser kendes endnu »Morgen, morgen, nur nicht heute«. Af hans »Komische Opern« (3 Bd, 1767—71) maa særlig fremhæves »Lottschen am Hofe« og »Der Teufel ist los«. Senere fulgte »Die Jubelhochzeit« og Dramaet »Armut und Tugend«. Han bearbejdede Richard Stoffet i en Tragedie (udgivet paa ny af D. Jacoby og A. Sauer, 1904). Efter W.’s Død udgav E. Weisse og G. Frisch hans Autobiografi, som i en ny Udgave ved H. C. Iphofen (1826) indeholder en Bibliografi over W.-Litteraturen. (Litt.: Minor, »C. F. W.« [1880]; W. Martinsen, »Gottscheds Sangspiele im Verhältnis zu den Weissescher Operetten« [1887]).