Hans de Hofman (1713–93)

de Hofman, Hans, 1713—93, Amtmand, historisk Samler, var født 10. Juli 1713 paa Skjærrildgaard, der ejedes af hans Fader, Justitsraad Søren H. (f. 1688, adlet 1749, † 1771); hans Moder hed Karen Elisabeth f. Dreyer († 1727). Opdragen i sin Mormoders Hus i Kjøbenhavn blev H. Student 1731 og tog 1734 juridisk Examen, hvorefter han med sin Grandonkel Peder Lassens Stipendium rejste udenlands, først til Leipzig, dernæst til Leiden, stadig studerende, og endelig til Frankrig og Belgien. Ved sin Hjemkomst 1737 fik han strax Ansættelse i General-Landøkonomi- og Kommercekollegiet, hvor han Aaret efter blev Sekretær; 1740 blev han tillige Assessor i Borgretten, men allerede 1743 tog han sin Afsked med Kancelliraads Karakter og bosatte sig paa Skjærrildgaard, som han kjøbte af sin Fader. 23. Okt. s. A. ægtede han Bodil Biering (f. 1726 † 1769), Datter af Kjøbmand i Horsens Peder B. og Elisabeth Cathrine f. Hofgaard; hun bragte ham 32000 Rdl. i Medgift (s. Hist. Tidsskr. IV. 301 ff.). I de 17 Aar, H. boede paa sin Fædrenegaard, var han optagen af forskjellige Virksomheder, dels praktisk som Landmand og som Regeringens Kommissarius i forskjellige Sager, f. Ex. ved Landevejsanlæg og ved Hedernes Kolonisation og Opdyrkning ved indkaldte Tyskere, dels videnskabelig med økonomiske, juridiske og historiske Arbejder, hvilke 1749 skaffede ham Sæde i det kongl. danske Selskab. 1760 traadte H., der 1758 havde faaet Titel af Justitsraad, igjen i Statens Tjeneste som Embedsmand, i det han beskikkedes til Præsident i Fredericia, for hvis Opkomst og Fremgang han paa mange Maader og med stor Uegennyttighed arbejdede, indtil han 1773 blev Amtmand over Koldinghus Amt, stadig med Bopæl i Fredericia; fra 1769 var han desuden Landkommissær i samme Amt. Hans Virksomhed i disse Embeder var til overordentlig Gavn for Amtet; Jordernes Udskiftning og Bøndernes Udflytning fremmede han med største Iver, og de talløse Stridigheder, som disse Foranstaltninger maatte medføre, forstod han med Held at bilægge; kun Prokuratorer og Vinkelskrivere, sagdes der, kunde have Aarsag til at beklage sig over ham. Hans Fortjenester bleve i fuldt Maal paaskjønnede af Regeringen: 1766 blev han Etatsraad, 1774 Konferensraad, og 1782 fik han det hvide Baand. 3. Febr. 1793 døde H., begrædt af Amtets Beboere, der i Mængde strømmede til Fredericia for, som de udtrykte sig, at ofre de sidste Taarer ved deres gode Amtmands Kiste. Efter sin første Hustrus Død havde H. 10. Febr. 1770 ægtet Oberst Ehrenfeldts Enke, Marie Elisabeth f. Beenfeldt (f. 1737), Datter af Generallieutenant Herman Frederik B. (II, 35).

Allerede medens han arbejdede i Økonomi- og Kommercekollegiet, havde H. begyndt sine Samlinger i statistisk-historisk Retning, til Dels byggede paa de til Kollegiet indkomne Indberetninger; disse Samlinger fortsatte han stadig, og de bleve ham til god Nytte, da Omstændighederne medførte, at han kom til at fortsætte det ved hans Svoger E. Pontoppidans Død afbrudte Værk «Den danske Atlas», hvis 4.—6. Del væsentlig skyldes H.s Pen (1768—74); at han vilde og kunde ofre Tid og Kræfter paa dette fortjenstfulde, men besværlige Arbejde, maa saa meget mere paaskjønnes, som han samtidig arbejdede paa det omfattende Værk «Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer» osv., hvortil Planen var lagt af hans ndfr. anførte Broder Tycho de H., og som han med kongelig Støtte optog efter ham. Disse «Hofmans Fundatser», der i 11 anselige Kvartbind (1755—80) indeholde en Skat af Aktstykker samt historiske, topografiske og genealogiske Optegnelser, og som ere udstyrede med solid Elegance, ville vedblive at være uundværlige for Historikeren. Under alt sit Arbejde fik H. Tid til at udgive nogle økonomiske Piecer og til at samle til et Adelslexikon. Til hans litterære Fortjenester bør det ogsaa henregnes, at han samlede og udgav Vilh. Helts Digte (1733). Alt i alt er H. en smuk Type paa en Embedsmand, der med administrativ Dygtighed forbandt betydelige litterære Interesser.

Minerva 1793, I, 369 ff. Hofman, Danske Adelsmænd II, 22 ff. Worm, Lex. ov. lærde Mænd. Nyerup, Lit. Lex.